MediaWatch

TV 2 dropper gammeldaws børne-tv

Fra nytår bliver TV 2's børneprogrammer et rent on demand-tilbud via TV 2 Play.

Foto: Henrik Ohsten/TV 2

TV 2 omlægger programfladen, der er målrettet de mindste, skriver BT lørdag. Fra 1. januar forsvinder børneprogrammerne fra weekendfladen på hovedkanalen og bliver i stedet et rent on demand-tilbud under TV 2 Play.

Beslutningen skyldes, at de mindste seere siver fra weekendfladen, siger TV 2's kanalchef Lotte Lindegaard.

"Vi må konstatere, at færre og færre børn ser TV2's børneprogrammer i weekenden, og det tager vi konsekvensen af nu. I de seneste år er udviklingen gået i den retning, at børn ser børneprogrammer på en helt anden måde. Før i tiden kunne man sende en tegnefilm lørdag morgen kl. 7.30 på TV2, så sad børnene klar i deres natdragt med en skål havregryn foran sig. Nu får børnene så mange tilbud på børnekanaler, på nettet og streamingtjenester, at de ikke længere venter på at se børne-tv på et bestemt tidspunkt. Det tager vi konsekvensen af," siger hun.

I stedet vil TV 2 satse på at producere familieunderholdning, der også kan trække børnene til, som f. eks. brede dramaserier i stil med "Badehotellet" eller underholdningsprogrammer som "Voice Junior", skriver BT.

Mere fra MediaWatch

CNN varsler afskedigelser

En fyringsrunde, der vil finde sted denne uge, er blevet annonceret til medarbejderne i CNN. Ifølge CNN Business bliver den omfattende.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs