MediaWatch

Medie: Tour de France kommer ikke til Danmark i 2018

Ifølge TV2 kommer Tour de France ikke til Danmark i 2018, da ansøgningen er afleveret for sent.

Foto: Laurent Cipriani/AP/Polfoto

Det bliver ikke i 2018, at Danmark får lov til at afvikle de første etaper af Tour de France, som Danmark ellers har ønsket. 

Det skriver TV2, der har talt med Joachim Andersen, der er en af initiativtagerne til Tour de France-starten i Danmark. 

Han har været til møde torsdag med Københavns overborgmester, Frank Jensen, og løbsdirektør Christian Prudhomme, der er i København for at se på muligheden for at afvikle den første del af Touren i Danmark. 

Her har Prudhomme ifølge Joachim Andersen slået fast, at Tour de France ikke kan komme til Danmark i 2018, men han er åben for, at det kan lade sig gøre i 2019 eller 2020.

Årsagen er den, at det danske bud er afleveret for sent, og det er faktisk forårsaget af det danske Folketingsvalg tidligere på året, hvor Prudhomme skulle have været i Danmark og se på forholdene. Det blev aflyst, skriver TV2.

Torsdag klokken 18 afholder Prudhomme et pressemøde i København. 

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs