MediaWatch

BBC får milliarder til indtog i Nordkorea og Rusland

BBC er en af nøglerne til Storbritanniens "bløde magt i fjerne egne". Derfor tilfører regeringen over 3 mia. kr. til BBC's internationale tjeneste.

Foto: Thorkild Amdi/Polfoto/Arkiv

Den britiske regering tildeler BBC over 289 mio. pund (3 mia. kr.) over de næste fem år til at udbrede den internationale tjeneste BBC World Service til fjerne destinationer som Nordkorea, Etiopien og Rusland, skriver The Guardian.

Kapitaltilførslen sker som led i den britiske regerings femårsplan for et "sikkert og velstående Storbritannien med global rækkevidde og global inflydelse". I planen anerkender regeringen, at BBC er en af nøglerne til Storbrittanniens "bløde magt" i fjerne egne af verden.

Efter planen modtager BBC næste år 34 mio. pund efterfulgt af 85 mio. pund om året de fire efterfølgende år. Pengene vil blive brugt på bl.a. nye radiotjenester i Nordkorea, Etiopien og Eritrea, en bedre tv-tjeneste i Afrika og forbedret digitale og tv-tjenester i for russisktalende i Rusland.

Milliardtilskuddet bliver naturligt nok varmt modtaget i BBC.

"Det er fantastiske nyheder. Denne nye støtte er den største enkeltstående tilførsel til BBC's budget, en regering nogensinde har tilført. De annoncerede millioner vil hjælpe BBC til at kunne udføre vores forpligtelse om at værne om global demokrati gennem præcis, objektiv og uafhængig nyhedsformidling," udtaler Tony Hall, generaldirektør i BBC.

BBC rammer i dag 308 mio. mennesker på verdensplan. Målet er at øge det tal til 500 millioner i 2022.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Grønne Aller-regnskaber, tilføjelse til Podimo-top og opgør med techkæmper er blandt strømmene, der formede ugens nyhedslandskab i Mediedanmark. Få et overblik med denne briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs