MediaWatch

Tv-stationer indgår aftale om nye seertal

Fra 2017 bliver de gængse seertal suppleret af tal for web-tv og streaming. Det er resultatet af en ny aftale mellem tv-markedet og TNS Gallup.

Repræsentanerne for de otte tv-stationer samt Gallup, der er gået sammen om at forny tv-målingerne | Foto: Per Arnesen/TV 2

Farvel tv-meter - som vi kender det.

Otte tv-stationer går nu sammen om at få sat mere kvalificerede tal på danskernes tv-forbrug. Det skriver bl.a. TV 2 i en pressemeddelelse.

TV 2, DR, MTG, Discovery, Viacom, Turner, Disney og FOX har indgået en femårig aftale med Gallup, der fra 2017-2021 skal levere måling af danskernes brug af levende billeder på tv, web-tv og streaming.

Den nye aftale afløser den nuværende tv-meter-kontrakt, der også er indgået med TNS Gallup, og som løber frem til udgangen af 2016.

Ifølge parterne bliver der tale om en banebryden måling i forhold til omfang og detaljeringsgrad i målingen af danskernes forbrug af levende billedet på tværs af fjernsyn og digitale platforme.

Målingerne er udgangspunktet for den del af tv-stationernes kommercielle forretning, der bygger på reklamesalg. Her har markedet længe har efterlyst tal, der i højere grad afspejler udviklingen, hvor tv-seningen mere og mere sker on demand f.eks. på streamingtjenester, som både DR, TV 2 og TV3 har lanceret og web-tv.

"Den ændrede brugeradfærd og de flere skærme, aktører og formater stiller nye og stigende krav til vores måling. Derfor er det med høje forventninger, at vi indgår denne aftale med TNS Gallup, som sikrer os den mest dækkende måling af total ratings på tværs af tv og digital, siger TV 2s analysechef," Mette Lehrmann, der er formand for tv-stationernes fælles styregruppe for seermålingen, i meddelelsen.

Mere fra MediaWatch

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Filmfolk vil have lavet om på støttemodellen til dansk film

DR og TV 2 bør i fremtiden skulle forpligte sig til støtte danske spillefilm, inden de går i produktion, i stedet for at det sker på bagkant som i dag. Det bør et nyt medieforlig lave om på, lyder det fra Danske Filminstruktører, der bakkes op af Producentforeningen og DFI.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs