
Den amerikanske filmstreamingkoncern Netflix fik 3,6 mio. nye kunder i butikken i tredje kvartal. Men på det vigtige amerikanske marked var tilstrømningen langt fra tidligere tiders tilgang til køen ved streaming-billetlugen.
Ved udgangen af tredje kvartal havde streamingselskabet 69,2 mio. kunder. I de udenlandske markeder kom der 2,74 mio. nye kunder til, hvilket var mere end selskabets egen prognose. Problemet ifølge investorerne var, at der i USA blev registeret 880.000 nye kunder, hvor selskabets prognose lød på 1,15 mio. nye kunder.
Selskabet forklarede den svage kundetilgang med Netflix' nye system til forebyggelse af bedrageri, som har forstyrret betalingssystemet og ført til, at mange kunder ikke har været i stand til at registrere sig på grund af krav om betaling med chip-sikrede kreditkort.
Desuden viste regnskabet øgede program-omkostninger for selskabet.
Netflix styrtdykkede umiddelbart 12 pct. i eftermarkedet, men i takt med at investorerne sundede sig, stabiliseredes kursfaldet på godt 3 pct.
/ritzau/FINANS
Mere fra MediaWatch
Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år
Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.