
Susanne Fryland er blevet sigtet af Bagmandspolitiet for sin rolle i sagen om muligt urent trav med forvaltningen af Copydan-midler i selskabet Registrering Danmark. Det skriver Finans.
Hun er tidligere partner i advokatfirmaet Johan Schlüter og blev bortvist og politianmeldt i juli, da sagen om Copydan-midlerne begyndte at rulle.
"Vi har sigtet Susanne Fryland for underslæb. Hun har fået forelagt sigtelsen, men hun ønsker ikke at lade sig afhøre p.t., da hun vil have tid til at gennemgå sagens materiale," siger politiinspektør i Bagmandspolitiet Michael Hellensberg til Finans.
Han fortæller videre, at Bagmandspolitiet fortsætter med at gennemgå materiale i sagen for at afgøre, om andre har del i sagen.
Registrering Danmark var tidligere ejet af tre partnere i advokatfirmaet Johan Schlüter, men er i dag ejet af Producentforeningen, der repræsenterer de danske tv-producenter.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.