Analytiker: Tv-krig er en fordel for kunderne
Den indædte kamp om tv-seerne blandt de danske tv-udbydere, vil komme seerne til gode, skriver Berlingske Business.
Forleden skiftede Yousee udseende og justerede produktet for at sige farvel til den traditionelle rolle som tv-udbyder. Det betyder et farvel til Yousee Play, goddag til Cmore og mere fokus på indholdet Samtidig er man hos konkurrenten Stofa også villig til at tage nye metoder i brug for at hente flere kunder. Bla. vil selskabet give kunderne frit valg fra årsskiftet og leje sig ind i Yousees tv-net.
"Danskerne bør glæde sig over, at det ser ud til, at TV-konkurrencen bliver hårdere og mere reel. Det bør afstedkomme nye tilbud og nye muligheder til samme pris eller billigere på mere kendte produkter – i det omfang, at traditionelle produkter overhovedet kan bestå i fremtiden," siger senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, til Berlingske Business.
Han vurderer, at Yousee står med de bedste kort på hånden, fordi der mange steder i landet kun er en tv-udbyder. Han glæder sig dog også til at se Stofas priser, som, han mener, kan ændre markedet.
Relaterede artikler:
Ny Yousee-strategi får lunken modtagelse
For abonnenter
Yousee: Vi kan stoppe kundesivningen nu
For abonnenter
Yousee ændrer streaming-kurs igen igen
For abonnenter