MediaWatch

Medie: Advokater hæfter selv for millionregning

Sagen om mulig millionsvindel mod Producentforeningen kan koste tre advokater dyrt.

Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv

Der skal muligvis graves dybt i lommerne hos tre advokater fra Johan Schlüter. Advokatfirmaet er fedtet ind i en sag om mulig svindel, hvor Producentforeningen mener, at man er blevet snydt for ikke under 100 mio. kr.

Den regning kan advokaterne Lars Halgreen, Johan Schlüter og Susanne Fryland personligt komme til at hænge på. Det skriver Finans.

Det er Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, der over for Finans udlægger situationen således, at de tre hæfter personligt for producenternes tab.

De påståede økonomiske uregelmæssiger skal være sket igennem selskabet Registrering Danmark, som har administreret fordelingen af rettighedsindtægterne, mener Producentforeningen.

"Vi kan ikke se, at der er væsentlige aktiver i virksomheden, så vi ville ikke få noget ud af at begære den konkurs," siger Klaus Hansen til Finans.

Johan Schlüter har erkendt, at der er foregået urent trav, men der er langt fra enighed om, hvor stort et beløb der er tale om. Producentforeningen taler om 100 mio. kr. Det beløb er ifølge Johan Schlüter for højt, sagde partner Lars Halgreen til MediaWatch i går.

I går bortviste og politianmeldte Johan Schlüter advokat og partner Susanne Fryland, som også har fungeret som direktør i Registrering Danmark. MediaWatch har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den politianmeldte advokat.

Mere fra MediaWatch

TV 2 afviser blankt kritik fra Danske Filminstruktører om svigt af dansk film

Dansk Film bliver ikke ladt i stikken af tv-stationerne efter deres filmforpligtelse er afskaffet, siger TV 2's fiktionschef, der går i rette med Danske Filminstruktørers kritik af bl.a. mindre og manglende risikovillig støtte fra DR og TV 2 til dansk film. Samlet er pengene til dansk film ikke blevet mindre, siger hun.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kristeligt Dagblads mangeårige chefredaktør takker af, Radio- og tv-nævnet undrer sig over Radio4's lyttertal, og JP/Politikens Hus har offentliggjort bedste regnskab i årevis. Hop med på denne uges catch-up med de vigtigste historier i ugen, der er gået.

Medier nyder godt af nedlagt strejkekasse

JP/Politikens Hus skal have modtaget et tocifret millionbeløb fra Danske Mediers kasse, der blev nedlagt i 2021, da arbejdsgiverforeningen blev en del af Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs