Her og Nu: Originalerne fortsætter i X Factor

DR har igen reserveret dommerstolene i næste X Factor-sæson til trekløveret, der oprindeligt også lancerede DR's store underholdningssucces op hovedkanalen.

DR var ikke længe om at bestille en niende sæson af X Factor efter vinderen af den seneste udgave af talentshowet var fundet.

Allerede i slutningen af marts kunne den faste producent bag, Blu, sætte produktionen i kalenderen til efteråret, og nu har DR også hyret dommerhold til sæsonstart ifølge Her og Nu.

Ansvaret for 2016-talenterne bliver igen lagt i hænderne på det originale musikerteam Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman, skriver ugebladet.

Trekløveret lancerede X Factor på DR i 2008 og 2009, hvorefter forskellige dommere har indtaget studiet indtil de originale tre vendte tilbage igen i 2014 og 2015.

X Factor har igennem alle otte sæsoner været blandt de mest aboslut sete underholdningsprogrammer med et niveau godt over millionen. Finalen i marts i år trak 1,6 mio. seere, og selve afgørelsen røg op i 1,8 mio.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også