MediaWatch

TDC-direktør: Nye indholdskanaler skal drive norsk tv-vækst

TDC's norske tv-forretning, Get, arbejder på at lave aftaler med streamingtjenesterne HBO og Netflix som en del af en vækstplan.

Norske Get blev opkøbt af TDC i efteråret og bejler nu til bl.a. Netflix, der har vundet tv-terræn med serier som House of Cards

Et konstant fokus på innovation og store investeringer skal sikre fortsat vækst hos det norske TDC-opkøb Get, der ligesom leverandører af kabel-tv er udfordret af, at traditionel flow-tv er på tilbagetog.

I øjeblikket er det blandt andet på Gets tegnebræt at lave aftaler med streamingtjenesterne HBO og Netflix om at levere selskabernes indhold gennem Gets tv-box. Det afgørende er ikke, hvad kunderne ser, men at de ser det på Gets platform.

Kan løfte TDC-intjening

Det er tiltag som dette, der skal sikre, at Get fremover vil være i stand til at fortsætte med at vokse og kunne bidrage til en større del af TDC-koncernens indtjening, der igennem en længere periode har lidt.

"Det handler ganske enkelt for os om at være der, hvor kunderne er. Det er meget enkelt, siger Gunnar Evensen, der er direktør for Get, som TDC købte sidste år for 12,5 mia. kr.

Analyse: Illoyale tv-kunder gør grunden usikker under distributører 

"Vi hører fra gang til gang, at tv er slut. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Traditionel tv-sening er på vej ned, men i kan se, at vores kunder ser mere indhold, men det kommer bare fra forskellige kilder - for eksempel Netflix," siger Gunnar Evensen.

Tilflyttere åbner for vækst

Derudover peger han på, at Gets muligheder for at vokse er helt naturligt er tilstede, da der er en nettotilflytning til Norge på 3 pct. om året. Desuden er det norske selskab begunstiget af, at der i Norge sker en tilflytning fra land til by, hvilket er en fordel, da Get er størst i byområderne.

"Vi har meget aktive på nybygningsmarkedet, hvor vi er meget fokuserede på, hvad der er af projekter," siger Gunnar Evensen.

Derudover vurderer han, at tv-selskaberne i Norge er "rationelle", hvilket betyder, at fokus er på indhold, innovation og god service.

"Jeg oplever et marked med rationelle aktører, der investerer mange penge og forsøger at skabe sunde forretninger. Man har en mere sund tankegang i modsætning til visse andre markeder, hvor man slår hinanden ihjel hver uge og kun fokuserer på pris," siger Gunnar Evensen.

Venter stabil stigning

Get havde i første kvartal et gennemsnitlig omsætning per tv-kunde - den såkaldte Arpu - på 279 norske kr. (238 kr.), mens den på bredbåndssiden lød på 248 norske kr. (212 kr.)

Det norske selskab venter dog en lidt afdæmpede priser de kommende år, hvilket blandt andet er årsag til, at TDC i sine finansielle forventninger til 2015 har meldt ud, at det ikke venter lige så høje vækstrater hos Get, som selskabet har leveret historisk, hvor der årligt har været en tocifret procentmæssig vækst.

"Inden for tv venter vi en stigning på 2-3 pct. de kommende år, hvilket er en smule over forbrugerprisudviklingen, mens vi på bredbånd vil vi have en mere kraftig udvikling som følge af, at vi lægger flere tjenester og funktioner ind," siger Gunnar Evensen.

Get har omkring 500.000 tv- og bredbåndskunder i Norge.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Yousee-ejer skyder gang i historisk it-projekt

Nuuday sætter nu gang i et fireårigt digitalt transformationsprojekt, der kommer til at stå koncernen i en milliard kroner. Op mod 80 pct. af de gamle systemer fra TDC-tiden skiftes ud. Investeringen skal sikre Nuudays digitale udvikling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs