Monte Carlo-værter nægter at pille busreklame ned

Peter Falktoft og Esben Bjerre har ikke tænkt sig at pille deres busreklame, hvor de håner Metroxpress, ned, sådan som DR har krævet.
Foto: Daniel Hjorth/Polfoto/Arkiv
Foto: Daniel Hjorth/Polfoto/Arkiv

Monte Carlo-værternes indrykning af en busreklame med teksten #metroxpresserikkeenavis har fået sindende i kog. Først blev værterne meldt til Forbrugerombudsmanden og efterfølgende beordrede DR3's kanalredaktør, Irene Strøyer, reklamen pillet ned.

Men det nægter de to værter på Monte Carlo, Peter Falktoft og Esbjen Bjerre, at adlyde, skriver Berlingske.

"Irene og hvem der ellers vil have den ned - I kender alle stoppestederne. Jeg ved ikke, om man bare kan tage fat i siderne som et klistermærke, men... God arbejdslyst," lød det fra Peter Falktoft i mandagens udgave af Monte Carlo.

Her forklarede de, at ideen til busreklamen udsprang af, at der for et par uger siden var en palæstinensisk venskabsforening, der fik fjernet sine busreklamer. Derfor besluttede de to værter at lave noget i den forbindelse og undersøgte, hvad det koster at få lavet en busreklame.

Ifølge værterne betalte de busreklamen, som kostede 2500 kr., ud af deres egen løn, som er licensfinansieret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også