EU vil lade seere følge med i "Rita" fra Rom
Europæere bør kunne se Netflix, BBC, TV 2- eller DR-programmer, uanset hvilket EU-land de befinder sig i.
Ifølge Finans vil EU-Kommissionen til maj fremsætte et forslag, der bl.a. skal gøre op med de digitale grænsebomme, geo-blokeringer, der i dag forhindre streaminge af mange tv-programmer på tværs af landegrænserne i EU.
Det skyldes, at producenter og medieselskaber, der har ophavsretten til indholdet, ser større økonomisk fordel i at styre og lægge begrænsningerne på distribution og videresalg selv.
Digital frihed kan ikke vente
Men det strider imod EU-tanken om det frie indre marked, som EU-Kommissionen nu også vil have til at gælde det indre digitale marked.
"Vi er nødt til at være ambitiøse. Ellers vil Europa skulle vente mange år endnu på nogle basale digitale friheder," siger næstformand for EU-Kommissionen Andrus Ansip, der har ansvar for det digitale indre marked.
Ifølge næstformand står de europæiske forbrugere på spring for at få adgang til og betale for digitalt indhold og digitale produkter fra andre lande, og at det vil skabe vækst og udvikling, hvis bl.a. geo-blokeringer blev fortid.
Brancheorganisationer bakker op
Den antagelse bekræfter en beregning fra IT-Branchen og Dansk Erhverv, der konkluderer, at et fuldt integreret digitalt indre marked - ikke alene på tv-markedet, men også på en række andre områder som e-handel - alene i Danmark vil kunne have et potentiale på omkring 48 mia. kr. i 2019, skriver Finans.
Relaterede artikler:
Folketinget vedtager omdiskuteret magasin-moms
For abonnenter
Politico åbner i Bruxelles med ugentlig printudgave
For abonnenter
Store europæiske aviser laver indholds-alliance
For abonnenter