BFE: Forbrugerrådets kampagne presser TV-priser op

Forbrugerrådets kampagne for frit valg på tv-området kan reelt presse priserne på tv-pakker op, mener BFE, der kalder kampagnen "manipulerende".

Forbrugerrådets nye kampagne om frit valg på tv-området er baseret på et forkert postulat og risikerer - stik imod hensigten - at gøre tv-pakkerne dyrere.

Det skriver Laila Kelp Rasmussen, direktør i brancheorganisation for de danske mediedistributører, BFE, i et debatindlæg i Berlingske.

BFE kritiserer, at Forbrugerrådet ønsker at få de tre betalingskanaler, TV2, TV3 og Kanal 5 fjernet fra grundpakken med godt 20 TV-kanaler.

"TV2, TV3 og Kanal5 er bare uhyre populære og undersøgelser viser, at flytter man dem til mellempakken, så flytter mange danskere med. Resultatet bliver, at forbrugerne kommer til at betale mere for deres TV-pakke," skriver Laila Kelp Rasmussen i Berlingske.

Hun mener samtidig, at Forbrugerrådets kampagne "tangerer det manipulerende", fordi den nævner, at halvdelen af danskerne skal investere i en såkaldt digital modtagerboks eller et kort-modul for at få adgang til det fri kanalvalg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også