MediaWatch

DR klar med omstridt voldtægtsdokumentar

DR sender i weekenden ’Indiens døtre’, der har fået den indiske regering til at true britiske BBC med et sagsanlæg, efter public service stationen sendte dokumentaren tidligere på ugen.

I weekenden følger DR efter BBC i Storbritannien på kvindernes internationale kampdag og viser den stærkt omtalte dokumentar 'Indiens døtre', skriver Dr.dk.

Dokumentaren, som DR er co-producent af, handler om det brutale overgreb og drab på den 23-årige studerende Jyoti Singh, der i december 2012 blev voldtaget og mishandlet af seks mænd i en bus i hovedstaden New Delhi.

Filmen har bl.a. skabt voldsom røre og debat, fordi en af de dødsdømte gerningsmænd medvirker og i et interview bl.a. udtaler, at kvinder selv bærer en del af skylden, og at Jyoti Singh ikke skulle "have kæmpet imod".

Forbud mod at vise filmen

Filmen, der er har den danske producer Mette Heide, Plus Pictures, på produktionsholdet, er blevet mørklagt i Indien. Landets tv-stationer har fået forbud mod at vise den og blev , og da BBC onsdag valgte at sende 'Indiens døtre' fik det den indiske indenrigsminister til at true den britiske public service station med et sagsanlæg.

Seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, Stig Toft Madsen, tror dog ikke, at DR's visning vil nedkøle de dansk-indiske relationer. De er i forvejen anstrengte efter sagen om Niels Holck, som de danske myndigheder har afvist at udlevere til Indien, hvor han er anklaget for at have hjulpet en oprørsgruppe.

"Jeg tror ikke, de vil føre en heksejagt mod Danmark på grund af dokumentarfilmen. Storbritannien er et langt vigtigere land for Indien end Danmark, og der bor mange flere indere i Storbritannien. Derudover burde Indien også vide, at hverken den britiske eller danske regering kan skride ind over for, hvad der bliver vist i fjernsynet," siger Stig Toft Madsen til Dr.dk.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs