
Med tophistorien om at New Delhi forbyder taxa-konceptet Uber og en velkomst af Arianne Huffington lancerede Huffington Post i dag i Indien. Det skriver Reuters.
Med åbningen i det befolkningsrige land, der har 226 mio. engelsktalende indbyggere, tager Huffington næste skridt i ekspansionen til markeder, hvor internetadgang og -brug er i kraftig vækst.
"Flere og flere mennesker (i Indien) vil kunne få adgang til nyheder på deres mobile enheder," lød det fra grundlægger og chefredaktør Arianna Huffington i forbindelse med lanceringen. "Det er en stor mulighed for os."
Den indiske udgave er Huffington Post 13. internationale og sker i samarbejde med Times of India Group. Nyhedsmediet, som AOL købte for 315 mio. dollars i 2011, har dansk topchef i skikkelse af Jimmy Mayman. Ifølge ham kan næste skridt i den ambitiøse globale strategi føre Huffington Post til Kina.
"Vi kender alle de begrænsninger, der er forbundet med de kinesiske medier," sagde han. "(Men) vi føler meget opsatte på Kina og på at få Kina på vores køreplan," sagde Jimmy Maymann, der sætter primo 2016 som dato for en mulig kinesisk lancering.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.