TV 2 køber ind til ny sportskanal på racerbanen
Dansk motorsport får mere tv-tid, når TV 2 efter nytår søsætter sin nye, endnu unavngivne, sportskanal.
Kanalen har erhvervet rettighederne til at vise Danish Thundersport Championship, DTC, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.
"DTC er det ypperste indenfor dansk motorsport, og når vi etablerer en ny, dansk sportskanal, er det helt rigtigt, at vi også får DTC på denne TV 2-kanal," siger sportschef Frederik Lauesen i meddelelsen.
"Historisk set har vi haft et glimrende samarbejde med Peter Elgaard og DTC-folkene, blandt andet da vi viste DTC på ZULU, og vi ser frem til et nyt, godt samarbejde."
DTC-turneringen bliver afviklet over syv afdelinger næste år, hvor af de seks er i Danmark og en i Norge. Blandt profilerne i DTC, som sportskanalen vil følge, er Jan Magnussen, Casper Elgaard og John Nielsen, skriver TV 2.
Relaterede artikler:
H1: TV 2 høster beskeden vækst
For abonnenter
Bureauer: Stort opgør om tv-sport i 2015
For abonnenter