MediaWatch

Nyt DR1-krimidrama klar til januar 2016

DR1's næste store dramaserie er i krimigenren og får titlen 'Bedraget', og rammer skærmen i januar 2016.

Foto DR, Christian Geisnæs

DR1's næste store dramaserie er castet og har netop indledt optagelserne.

Serien får titel 'Bedraget', og skal sendes i januar 2016.

Som før omtalt på MediaWatch, er 'Bedraget' en dramaserie på 10 afsnit med Jeppe Gjervig Gram som hovedforfatter.

Han har tidligere været medforfatter på alle sæsoner af 'Borgen' og sætter nu sit eget hold med forfatterne Anders August og Jannik Tai Mosholt.

Per Fly er konceptuerende instruktør, og hovedrollerne bliver spillet af Thomas Bo Larsen, Nikolaj Lie Kaas, Esben Smed og Natalie Madueño.  Serien produceres af Anders Toft Andersen i DR Fiktion.

'Bedraget' kredser om økonomisk kriminalitet. Serien lukker seerne ind i de økonomiske forbrydelsers komplekse verden. I bankerne, på børsen og i bestyrelseslokalerne. Det er historien om spekulanter, plattenslagere og erhvervsfyrster og om de forbrydelser, de begår i jagten på rigdom, skriver DR.

I efteråret sender DR1 det dyre episke historiske drama ‘1864’ i otte afsnit, og i foråret 2015 ventes anden runde af 'Arvingerne' at nå DR1-skærmen.

 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs