MediaWatch

Bøde til Discovery for voldsom dokumentar

Discovery Communications indkasserer en kæmpe bøde for at vise en rå dokumentar på krimikanalen 'ID' (Investigation Discovery) - netop den kanal som SBS Discovery lancerer til efteråret.

Discovery Communications står til at indkassere en solid bøde for at vise en af sine dokumentarfilm på krimikanalen 'ID' (Investigation Discovery) på et upassende tidspunkt, skriver nyhedsbrevet C21.

Mediemyndigheden i Storbritannien, Ofcom, har tildelt en bøde på 100.000 pund for at sende et afsnit af serien 'Deadly Women' midt på dagen i august 2013, hvor mange børn var hjemme. Afsnittet var præget af voldsomme billeder med rekonstruktioner af totur og mord.

Discovery UK har siden sagt undskyld og oplyst, at programlægningen af det afsnit var en fejl. Discovery har også strammet op på interne procedurer.

Det er netop krimikanalen 'ID' i dansk versionering, som SBS Discovery lancerer til efteråret - som også bliver underlagt britisk tv-lovgining.

'ID' har ifølge SBS Discovery de sidste syv år været den hurtigst voksende tv-kanal i Discovery-familien. Den er tidligere lanceret på det danske marked - i 2010 før Discovery opslugte SBS - men lanceres nu med større lokalt fodfæste i ryggen i SBS Discovery-regi.

Kanalen vil bl.a. blive distribueret hos Yousee, Canal Digital og Stofa og overtager den kanalplads og de distributionsaftaler, som 7’eren har.

Christian Kemp, adm. direktør SBS Discovery Media, hæfter sig ved, at krimistof nyder stor seerinteresse i Danmark og hitter blandt storforbrugerne af tv og kvinder over 30 år. Også på hovedkanal Kanal 5, hvor krimiserier som 'CSI' og dokumentarprogrammer om politiets arbejde er blandt de mest sete programmer.

SBS Discovery lægger ungdomskanal ned 

 

 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs