MediaWatch

Eyeworks hyrer to nye produktionschefer

Produktionsselskabet bag 'Frihuset' og 'Divaer i junglen' fortsætter sit vokseværk og opgraderer med to nye produktionschefer.

Mette Vinther, Eyeworks | Foto: Eyeworks Denmark

Eyeworks Danmark har ansat Joel Norup Søegaard og Mette Vinther som produktionschefer.

Dermed fortsætter oprustningen i selskabet, der d. 2 juni blev en del af mediekoncernen Warner Bros.

Eyeworks opgraderede i løbet af 2013 staben fra 64 til 77 ansatte. Og i sidste uge blev det offentliggjort, at selskabet udvider programledelsen med ny programchef Katrine Herforth, tidl. underholdningschef i Monday Media.

Eyeworks mistede dog også en produktionschef, da det nystartede produktionsselskab Bermuda, der er stiftet af tre udbrydere fra Nordisk Film TV, i april gaflede Lotte Dyva Toubro fra produktionsselskabet.

Joel Norup Søegaard kommer fra Nordisk Film og har tidligere været produktionschef på Bastard Film, der gik konkurs i 2012.  Mette Vinther har været fast tilknyttet Eyeworks som produktionsleder. Begge vil refere til Christin Borre, der samtidig er udnævnt til head of production management.

”Tv-stationers krav til kvalitet og hurtig reaktionstid er en udfordring, som vi med en ny organiseret produktionsafdeling er særdeles godt rustet til,” siger Esben Halding, adm. direktør i Eyeworks Denmark, i en pressemeddelelse.

Eyeworks Denmark har mærket den stigende efterspørgsel efter danskproduceret tv, og er vokset støt de seneste fire år. Selskabet øgede i 2013 overskuddet fra 4,2 mio. kr. til 7,4 mio. kr.

Eyeworks vokser stadig
Eyeworks henter programchef hos Monday
Bermuda henter kræfter hos Eyeworks

 

Mere fra MediaWatch

TV 2 Play runder 1 mio. abonnenter

TV 2 er nået et skridt nærmere sit 2025-mål om at nå 1,3 mio. abonnenter på streamingtjenesten TV 2 Play. Fokus hos den statsejede tv-station ligger i de kommende år på indholdsinvesteringer og digital udvikling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs