MediaWatch

TV3 ansætter nye programkræfter

TV3’s programafdeling har ansat to nye programredaktører,  Dorte Fuglsang fra Metronome og Mads Lindemann fra Snowman Productions

TV3’s programafdeling har ansat to nye programredaktører. Det er Dorte Fuglsang fra produktionsselskabet Metronome og Mads Lindemann fra produktionsselskabet Snowman Productions. Begge starter på TV3 i juli/august.

TV3 erstatter dermed to tabte redaktører. TV3 mistede den mangeårig programredaktør, Malene Sennels, da hun for nylig flyttede til Nordisk Film. Før det forlod Anne Brostrøm TV3 for at blive direktør for Blu.

”Som man kan læse ud fra deres CV, er det to erfarne programfolk, TV3 nu byder indenfor. De skal sammen med afdelingens øvrige redaktører styre, udfordre og skabe nye programmer til seerne. Og udfordre produktionsmiljøet i Danmark til at skabe endnu flere seer-succeser til TV3-seerne”, siger TV3s programdirektør Morten Mogensen i en pressemeddelelse.

Dorte Fuglsang kommer med en baggrund som redaktionschef på Metronome, hvor hun blandt andet har arbejdet med sommerprogrammer med Puk og Herman til DR TV og ”Masterchef” til TV3. Førhen var hun ansat på Koncern TV og Monday Media, hvor hun blandt andet producerede programmer som ”Hjem igen” til TV2 og ”Tæsk en kendt” til TV3.

Mads Lindemann er hentet på Snowman Productions, hvor han blandt andet har arbejdet som producent og redaktionschef. Tidligere var han på Nordisk Film, hvor han blandt andet har medvirket i udviklingen af ”Zulu djævleræs” til TV 2 Zulu, , ”Stjerner på Vippen” til TV3 og ”Hvem kender hvem” til TV 2 Charlie. Mads har også en fortid hos Metronome productions, Gong, Blu A/S samt i DR TVs B&U-afdeling.

Mere fra MediaWatch

TV 2 Play runder 1 mio. abonnenter

TV 2 er nået et skridt nærmere sit 2025-mål om at nå 1,3 mio. abonnenter på streamingtjenesten TV 2 Play. Fokus hos den statsejede tv-station ligger i de kommende år på indholdsinvesteringer og digital udvikling.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs