MediaWatch

Enig blå fløj: Afskaf DR3 som flow-kanal

DR3 bør skifte rollen som flow-kanal ud med et nyt liv som online-univers, lyder det nu samlet fra blå fløj, mens Radikale foreslår et kompromis.

Det politiske pres på DR3 er intakt, men tonen er ændret.

DR3 skal ikke direkte afskaffes; men kanalen bør skifte rollen som flow-kanal ud med et nyt liv som online-univers. Den tanke lancerede Liberal Alliance for nylig, og nu slutter Venstre og Dansk Folkeparti sig til ideen.

DR3 har været under skarp beskydning fra konkurrenter og flere politikere, næsten lige siden kanalen blev lanceret. Private broadcastere med SBS Discovery i front har især kritiseret en høj andel af Hollywood-film og serier på DR3.

"De unge ser ikke flow tv mere," siger medieordfører Mette Bock (LA) i Poliitiken. Hun bakkes nu op af Venstre. 

"Vi ønsker, at DR3 nedlægges som almindelig tv-kanaler. Men de gode danske programmer, DR selv har lavet, skal ud i en eller anden form for ungdomsunivers på nettet,” siger kulturordfører Michael Aastrup Jensen (V) til Politiken.

Medieordfører Morten Marinus (DF) foreslår, at de bedste egenproducerede DR3-programmer får plads i DR1 fladen.

Radikalt kompromis

Den radikale medieordfører Zenia Stampe vil ikke røre ved DR3 i medieforhandingerne, men tanken om, at DR3 forlader flow tv rollen er slet ikke fremmed.

DR har aktuelt behov for en flowkanal, for at nå ud til unge, men kun i en overgangsperiode, lyder det radikale kompromis.

"Jeg mener, vi skal opfatte DR3 som et markedsføringseksperiment i en overgangsperiode, der leder op til at DR3 kan blive en fuld on-demand kanal,” sagde den radikale ordfører på TV 2 News forleden.

Zenia Stampe foreslår, at man betagter DR3 som en langsigtet digital førerhund for hele DR TV; en kanal, der på et tidspunkt helt slipper sin flow-tv rolle og distribution.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har et andet kompromis i tankerne. Hverken DF eller LA tror på, at DR3 vippes væk fra fjernbetjeningen ved næste forlig, men partierne håber ifølge Politiken på et kompromis, der strammer op på programkravene til DR3.

Streaming-tv overvurderes

DR’s generaldirektør minder til gengæld om, at streaming-tv's gennemslagskraft muligvis er en kende overvurderet i debatten.

Hvis DR skal fastholde kontakt til de unge, er der brug for et DR3 mange år frem, sagde hun på TV2 News. De unge mediebrugere ser i snit to timer og 34 min. flow-tv pr dag.

“Man kan ikke lukke en flow-kanal nu. Rene netuniverser for unge kan ikke fungere, men måske om 5-10 år,” sagde generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR.

DR Medieforskning oplyser, at 67 pct. af de 15-30 åriges tv-sening sker på flow tv.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kritiseret aftale om rettighedsbetaling lagt på is, mediebureauer kigger efter alternativer til Facebook, DR dropper livekoncerter, podcastbureau udvider med nye formater, og lokale radio- og tv-stationer har fået inddraget deres sendetilladelser. Læs med, når vi gennemgår ugens største mediesager.

Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise

En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs