MediaWatch

Tyskland sænker licensen

De tyske politikere sænker den månedlige licens efter en ændring af licenssystemet.

I går besluttede politikerne i de 16 bundesländer at sænke licensen med 2,7 pct. fra 2015.

Det betyder, at licensen sænkes fra nuværende 17,98 euro månedligt (134 kr.) til 17,50 euro (130 kr.).

Det skriver Deutsche Welle, Tysklands internationale broadcaster der er ejet af ARD og sammenlignes med britiske BBC World. Til sammenligning er den danske licens 207 kr. om måneden.

Beslutningen har mødt protester fra både fagforeninger og politikere fra den tyske venstrefløj.

De tyske public service-stationer, der består af bl.a. ni regionale ARD-stationer, ZDF og Deutschlandradio, modtager årligt 6.2 mia. euro (46 mia. kr.) i licens, og har tilsammen 23.000 fastansatte forudenl freelancere.

Licensindtægterne udgør 85 pct. af public service-stationernes budget, der også bygger på annonceindtægter og andre former for financiering.

Beslutningen om at sænke licensen følger i kølvandet på en ændring af det tyske licenssystem.

Sidste år blev licensen gjort obligatorisk for alle husstande, uanset om man har et tv eller ej. Det vil ifølge beregninger hæve de samlede licensindtægter med 667 mio. euro (5 mia. kr. ) årligt.

Ved at sænke den månedlige licens, ønsker de tyske politikere at fastholde licensindtægterne på et stabilt niveau frem til 2019, skriver Deutsche Welle. Nedskæringen er i øvrigt lavere end de oprindelige anbefalinger: Det kulturpolitiske udvalg, der har haft til opgave at se på licensen, foreslog at sænke den med 73 cent.

Deutsche Welle er ikke licensfinansieret, men finansieres direkte af bevillinger fra den tyske Bundestag.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere