MediaWatch

MTG Studios vil investere mere i originalt tv

Langsigtede investeringer i udvikling af egne formater er en overskrift for MTG Studios, der i går føjede produktionsgruppen Nice Entertainment til forretningen.

Foto: Patrick Svensk, chef for MTG Studios

Efter købet af produktionsgruppen Nice Entertainment for 84,4 mio. euro (knap 630 mio. dkk) er MTG ud over en af Skandinaviens største tv-koncerner også blevet en af de største tv-producenter. Omsætningen i Nice ligger lige under milliarden og dertil kommer omsætningen fra MTG's produktionsselskab Strix TV.

Investering i tv-fødekæden har været et strategisk indsatsområde for MTG, der tidligere i år også har købt majoriteten af den norske producent Novemberfilm og den britiske rettighedsformidler Digital Rights Group (DRG).

Chef for MTG's nye, velvoksne produktionsenhed bliver Patrick Svensk, der også hidtil har været chef for MTG's produktionsgren, MTG Studios. Han forklarer, at investeringerne ikke stopper ved opkøbet:

"Det er menneskerne, produktionen og formaterne, som er det vigtigste. Det, der driver og forener os, er at skabe fremgangsdrivende programmer for kanaler i Norge og resten af Norden. Det er vigtigt at have en stærk position i hvert marked og fortsætte med at satse mange ressourcer på at udvikle egne ideer. I fremtiden skal man have stærke ejere, der er langsigtede, og som kender markedet. Jeg håber, vi på den måde kan bidrage til Nice-selskapene," siger Patrick Svensk til norske Kampanje.com.

Tv-produktionskæmper med skandinavisk ben tæller ud over Nice, Nordisk Film TV, der er en del af Banijay Group, Mastiff, der hører under Zodiac Media Group og Metronome, der er en del af Shine Group, der igen er ejet af Rupert Murdochs 21st Century Fox.

Mere fra MediaWatch

B.T.'s fejlskud bekymrer ikke brancheorganisation

Direktør for Danske Medier ser B.T.’s investeringslyst som et sundhedstegn, selv om storbyeventyret kuldsejlede på under et år. Det er dog nødvendigt at knække koden til de lokale og digitale læsere, mener han.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs