
Billed-bladets tv-priser belønner igen i år både 'årets bedste tv-dokumentar', 'årets kvindelige tv-vært', 'årets mandlige tv-vært', 'årets stjerneskud' og 'årets tv-program'.
Årets bedste tv-dokumentar gives for 24. gang; det sker traditionen tro ved en gallafest på Hotel d’Angleterre, hvor hele den danske tv-branche er samlet.
De fem nominerede dokumentarfilm er udvalgt blandt en lang række kandidater, som de danske tv-stationer på eget initiativ har indstillet til prisen, hvor vinderen modtager 100.000 kroner og en statuette skabt af kunstneren Flemming Rodian.
”Igen i år har vi i Billed-bladets Tv-Guld-komité være begavet med et meget stærkt, men også meget forskelligt felt. Dokumentarens rige er stort og mangfoldigt, og det har været en fornøjelse at dykke ned i mange, mange timers velproduceret TV. De fem nominerede dokumentarprogrammer er alle stærke kandidater til vores Tv-Guld-pris," siger Billed-bladets chefredaktør Annemette Krakau i en pressemeddelelse.
Sidste år gik dokumentarprisen til instruktøren Janus Metz for dokumentaren, 'Armadillo', om en gruppe danske soldaters indsats i den afghanske forpost Armadillo.
Nominerede for bedste tv-dokumentar
”Putins Kys”, DR2 den 28. februar 2012
Instruktør: Lise Birk Pedersen
Producer: Helle Faber
”Min barndom i helvede”, DR1 den 10. maj 2012
Instruktør Mette Korsgaard
Producer: Gitte Randløv, Mastomedia
”Pigen der ikke ville dø”, DR1 den 10. oktober 2012
Tilrettelægger Jacob Kragelund fra DR
Producent: DR1
”Adoptionens pris”, TV 2 den 26. november 2012
Instruktør: Katrine W. Kjær
Producer Sara Stockmann, Miriam Nørgaard, Vibeke Windeløv
”Hvorfor fattigdom? Kvinder med power”, DR2 den 27. november 2012
Instruktør: Jehane Noujaim, Mona Eldaief
Producent: Mette Heide, +Pluspictures
De nominerede til Tv-Guld-prisen er udvalgt af en komité, der består af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, producer Mads Egmont Christensen, skuespiller Cecilie Stenspil, executive producer Karen Boel Thomsen, cand. mag. Preben Wilhjelm, forfatter Sara Blædel, advokat Johan Schlüter og chefredaktør Annemette Krakau.
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.