Krydsede DR en presseetisk grænse ved at udsende falske pressemeddelelser og lade en vært optræde under falsk identitet til DR3-satiren 'Absurdistan'?  

DR har fået rasende kritik af programmet, der plantede usande historier for at teste mediernes kildekritik. Presseetisk uden for skiven, mente Berlingske-chef Lisbeth Knudsen og TV 2 Lorrys Dan Tschernia - efter både Lorry og BNB faldt i fælden og greb de falske historier. 

DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har afvist kritikken med argumentet om, at der skal være plads til satire og til, at medierne ser hinanden efter i sømmene. 

Formelt og juridisk er det dog vanskeligt at sige, om DR har overskredet en grænse, der evt. kunne give kritik i Pressenævnet.
Overordnet strider metoderne mod reglerne for god presseskik: Medier skal formidle korrekt information, og skjulte metoder - som f.eks. at gå under cover som natklubejer - er presseetisk forkert. 

Men meget tyder på, at DR alligevel har presseetikken med sig, vurderer to af Danmarks førende mediejurister. Ikke fordi, der er tale om satire, men fordi Absurdistan har forsøgt at undersøge et for offentligheden væsenligt emne.  

Skjulte metoder
"Pressenævnet har udviklet en praksis i forhold til denne form for skjulte metoder. At plante falske pressemeddelelser eller udgive sig for at være en anden er som udgangspunkt i strid med god presseskik. Men de kan være en mulighed, hvis de bruges til at undersøge emner af væsentlig samfundsmæssig relevans, som ellers ville være vanskelige at dække," siger Oluf Jørgensen, mediejurist ved DMJX.

Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet, er enig i den overordnede vurdering. 

"Formelt gælder kravet om korrekt information også de handlinger, der ligger til grund for det journalistiske produkt, her tv-udsendelsen. Men det er klart, at medierne ofte – for at belyse en væsentlig historie – i større eller mindre grad må benytte sig af ukorrekte oplysninger. Og spørgsmålet om, hvorvidt medierne udfører rimelig kildekritik, er afgjort et spørgsmål af væsentlig interesse. Det taler for, at DR ikke har overtrådt de presseetiske regler," siger han, men understreger, at det er en kompliceret sag, og at det ikke udelukker, at DR alligevel er gået over grænsen.   

Andre brancher testes også
Man skal blandt andet vurdere, om nogen lider skade på grund af de skjulte metoder - og hvor væsentlig sagen er: Med andre ord, om målet helliger det journalistiske middel.

Absurdistans stunts har muligvis skadet de medier, der hoppede på historierne og i programmet fremstilles som meget lidt kildekritiske. Men emnet er meget relevant, mener Oluf Jørgensen.

"Her må jeg sige, at der er tale om harmløse idéer. Derimod er baggrunden meget alvorlig: Den manglende kildekritik er et stigende problem i kraft af medieudviklingen, hvor billeder og nyheder hurtigt lægges på nettet, kopieres og i løbet af en time kan præge hele mediebilledet. Derfor er det meget vigtigt at blive mindet om kravet om kildekritik," siger han. 

Oluf Jørgensen sammenligner satireprogrammets metoder med programmet Operation X, der også opfinder falske historier for at afdække en historie. Eksempelvis foregav programmet at drive en rottebefængt restaurant for at teste branchen for privat rottebekæmpelse.   

"Absurdistan tester mediernes kildekritik, lige som man også tester, om andre brancher lever op til nogle saglige krav. Hvorfor skulle medierne være fredede? Mange andre brancher brokker sig, når de bliver taget med bukserne nede, for det give røde ører. Det gør det også i medierne," siger han. 

Satiren skal følge samme regler
Maria Rørbye Rønn har argumenteret, at rammerne for presseetik er videre, når det kommer til satire. Omvendt har kritikere ment, at der var tale om en værre presseetisk forbrydelse, netop fordi formålet med satiren i høj grad er at gøre nar og pege fingre.

Oluf Jørgensen mener dog ikke, at det i denne sag gør nogen forskel, at der er tale om et satireformat.

"Det er ikke afgørende, at det er satire. Det afgørende er, om det falder inden for de principper, som Pressenævnet har udviklet for brug af skjulte metoder. Og det vil jeg mene, at det gør, når man forsøger at afdække mediernes kildekritik," siger Oluf Jørgensen, der dog personligt godt kunne ønske sig, at man også behandlede emnet i et mere dokumentarisk format.  

Søren Sandfeld Jakobsen mener, at man presseetisk kan skelne mellem satire og andre journalistiske produkter. Han henviser til, at satiren traditionelt har fået lidt længere snor i Pressenævnet.

Frikender ikke Absurdistan
Men det frikender ikke automatisk Absurdistan. For nævnet har i flere tilfælde trukket en grænse for den lovlige brug af satire. Der findes ingen sager som denne. Men ifølge Søren Sandfeld Jakobsen er det en skærpende omstændighed, at det satiriske virkemiddel ikke fremstår klart for omverdenen. Det betyder, at de falske historier kan sprede sig som ringe i vandet, inden løgnen afsløres.

Man kan indvende, at det var præcist det, Absurdistan ønskede at illustrere med sit set-up. Og også præcist det, der skete med historien om "Eye Candy" den fiktive natklub for smukke mennesker. 

Spørgsmålet er, om det er rimeligt - og nødvendigt for at illustrere pointen -, når Absurdistan holder fast i løgnen og lader vært Kristoffer Eriksen spille natklubejer og muslimsk datingsite-entreprenør, når medierne rent faktisk ringede for at tjekke pressemeddelelserne.   

"DR er muligvis gået for langt i forhold til formålet: at lave en satirisk vinklet historie om mediernes kildekritik. Navnlig, hvis det ikke var åbenbart, heller ikke med en efter omstændighederne passende kildekritik, at gennemskue, at der var tale om et falsum", siger han. 

Skulle have hentet reaktioner
Måler man Absurdistan og satiren med samme presseetiske tommestok som alle andre journalistiske produkter, så gælder også reglen om, at den angrebne part aktivt skal tilbydes mulighed for at forklare og forsvare sig.

Holdet bag Absurdistan har ikke gjort de medier, der hoppede på limpinden og endte i programmet som (komiske) eksempler på ikke særligt kildekritisk journalistik, opmærksomme på, at de ville ende på tv. Og redaktionen har ikke forsøgt at indhente kommentarer fra hverken Politiken, BNB eller nogle af de andre medier, der blev taget med kildekritikken nede.

Det, satire eller ej, strider med god presseskik, vurderer Oluf Jørgensen: 

”Det betyder, at medier, der falder i fælden med de falske pressemeddelelser, skal have mulighed for at give en forklaring på, hvordan det kunne ske. Hvis de ikke har fået denne mulighed, er det efter min vurdering i strid med god presseskik”.  

Læs interview med producer Kasper Colding fra Douglas Entertainmen: Det var det etiske sats værd. 

- JHT