MediaWatch

Falktoft og Liniger kommenterer "skihop" på DR3

DR3 har købt rettighederne til de kommende tre års "OL" i actionsport, X Games, der skydes i gang i dag.

DR har indgået aftale med det amerikanske sports-tv-selskab ESPN og investeret i sportsrettigheder til den nye DR3 i form af liverettigheder til X Games de kommende tre år. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

X Games er "OL" for actionprægede sportsgrene som snow- og skateboard, BMX-cykling og motocross. De første konkurrencer bliver vist på DR HD fra i dag, hvor snowboard slopestyle er på programmet fra Aspen i USA med P3-værterne Henrik Liniger (Sport på 3'eren og Touren på P3) og Peter Falktoft (Monte Carlo), der selv er tidligere snowboarder, som kommentatorer.

Sammenlagt omfatter aftalen knapt 400 timers live-fjernsyn, der fordeler sig over knap 50 transmissioner frem til og med 2015. De fleste af de mange transmissioner fra X Games vil blive bragt på DR3 - men også i DR's sportsnyhedsudsendelser.

- LR

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere