MediaWatch

SBS: DR3 svigter public service-opgave

Få egenproduktioner - masser af amerikanske tv-serier og film. DR3's programsnit ligner de kommercielle kanalers for meget, lyder kritikken fra SBS Media.

For lidt public service - og for meget af det, kommercielle ungdomskanaler som TV 2 Zulu og SBS-kanalen 7'eren i forvejen sender; amerikanske tv-serier og film.

SBS Media revser i et debatindlæg i Politiken i dag DR's nye tilbud til de 15-39-årige, DR3, der går i luften på mandag. Ifølge SBS rummer DR3's programflade i den anden sendeuge nemlig kun syv procent nye, egenproducerede programmer, mens næsten 80 pct. er genudsendelser, og over halvdelen er produceret i USA eller Cananda.

"Hvad blev der af de fine tanker om, at DR3 skal "underholde, udfordre, lægge op til debat og give indsigt og udsyn"," spørger informationschef Jesper Jürgensen, SBS Media, i indlægget med henvisning til DR-generaldirektør Maria Rørbye Rønns præsentation af DR3.

Til Politiken siger DR1' kanalchef, Lotte Lindegaard, der også er ansvarlig for DR3, at public service-kvaliteten ikke kan bedømmes alene på antallet af nye egenproduktioner, men skal vurderes ud fra det samlede tilbud.

"Det er ikke oprindelseslandet, der er interessant, det er kvalitetsdiskussionen," siger hun.

- LR

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere