MediaWatch

TV 2: Discovery-opkøb kan rykke marked

Betydningen af Discoverys køb af SBS afhænger af, om amerikanerne vil tilføre nye programpenge eller hurtigt have deres investering retur, vurderer TV 2-direktør.

TV 2's direktør Merete Eldrup er ikke utilfreds med fredagens konsolidering af det danske og nordiske tv-markedet, hvor en kapitalstærk amerikansk aktør, Discovery, rykker tættere på og opkøber SBSmedia.

Der er tale om den lidt pudsige situation, at det er det kommercielle markeds nummer fire, der køber nummer tre, noterer hun sig.

“Priserne på tv-reklame har historisk været lavere i Danmark i forhold til Norge og Sverige, så hvis denne konsolidering ændrer på det, er det fint,” siger hun.

Flere programpenge
Hun er dog ikke parat til at udtale sig for skråsikkert om de videre konsekvenser.

“Før vi ved, hvordan de organiserer sig, er det svært at sige noget. Det springende punkt for tv-markedet, vil jeg hævde, er, om Discovery kommer med nye programpenge til SBS - eller de måske snarere skal have nogle penge ud. Dem de lige har investeret (10 mia., red.), ” siger Merete Eldrup, der roser den transformation SBS har været igennem de seneste knap ti år - fra Tv Danmark-brands til Kanal 4-6.

Hvor meget sammenlægges de
TV3's direktør Kim Poder vil heller ikke konkludere for meget, før konkurrencemyndigheder har talt - både om TV 2 Sport og om SBS.

“Det er for tidligt at have en mening om markedskonsekvenserne. Først skal Konkurrencestyrelser i fire lande vel godkende købet, og så skal vi herefter se, hvordan - og om - de to selskaber skal sammenkøres,” siger Kim Poder.

TV 2 og TV3 befæster sig
TV 2 udvider kanalporteføljen med friluftskanalen TV 2 Fri den 1. maj. Det er ikke et forsvar, men et angreb:

"Vi lancerer den kanal, vi tror, vi er bedst til," siger Merete Eldrup.

TV3 befæster sin kommercielle position med et forventet opkøb af TV 2 Sport og en rebranding af den. Dertil kommer, at TV3 nu repræsenterer MTV og VH1 på annoncemarkedet.

Mere fra MediaWatch

Watch Medier opruster og udvider i Norge

Ansættelsen af nyhedsredaktør er en del af danske Watch Mediers norske søstermediers ekspansion. I løbet af 2022 skal han stå for lanceringen af to nye branchemedier.

45.000 så europæisk fodboldkamp hos lokalmedie

Redaktionschef kalder seertallene for ”rigtig flotte” i en lederartikel, efter at regionalavisen sikrede sig rettighederne til at vise Viborg FF’s Conference League-kamp på sin hjemmeside.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs