MediaWatch

Thyssen: DR skal dele ud - ikke konkurrere

Er det ikke lige godt, om DR-journalisternes research ender som et indslag i '21 Søndag' eller en faktaboks i Vejle Amts Folkeblad? Sådan spørger Informations redaktionschef, Nicolai Thyssen (billedet) på Kommunikationsforum.

Er det ikke lige godt, om DR-journalisternes research ender som et indslag i '21 Søndag' eller en faktaboks i Vejle Amts Folkeblad?

Sådan spørger Informations redaktionschef, Nicolai Thyssen (billedet) på Kommunikationsforum.

Sagen er, mener han, at DR bør være fælleseje. Den licensbetalte institution bør stille sin journalistik og sit indhold til rådighed som en ressource for hele offentligheden - i stedet for at forsøge at konkurrere om seerandele, lytterandele og klik.

Forslaget er enkelt, skriver Thyssen:
"DR skal holde op med at se sig selv som summen af virksomhedens stadigt stigende antal kanaler: Det er hverken DR1, DR2, DR3, DRK, Ramasjang, Lille Ramasjang, P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8 eller dr.dk, der er DR. DR er til for at skabe indhold, ikke for at fylde kanaler." DR kunne vælge Wikipedia-modellen og lægge materiale ud som råstof til andre. Eller DR kunne udgive alt under såkaldte creative commons licenser, der giver andre lov til at bruge løs, hvis de selv deler det, de producerer, skriver Thyssen, der mener, at forslaget per automatik vil blive skudt ned af DR's forskellige faggrupper, men at det kun er "viljen til forandring, der står i vejen."

Han mener, at DR burde droppe segmentering og forsøget på at please målgrupper og i stedet koncentrere sig om indhold: "Det store spørgsmål er altså ikke, hvordan man rammer de unge eller de kulturelle eller de dovne, men hvordan public service finder sin form i et radikalt nyt medielandskab, hvor alle er med til at dele, og de fleste har mulighed for at bidrage til nyhederne." - JHT

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere