MediaWatch

YouSee: Smertegrænse tæt på for tv-pakker

Prisen på tv-rettigheder til fodbold er steget uden stop de seneste 15-20 år, og den udvikling fortsætter, ifølge Deloitte, skriver Børsen. Prisudviklingen er bekymrende for en tv-distributør som YouSee, fordi regningen for de dyre rettigheder ender hos forbrugerne.

Prisen på tv-rettigheder til fodbold er steget uden stop de seneste 15-20 år, og den udvikling fortsætter, ifølge Deloitte, skriver Børsen.

Prisudviklingen er bekymrende for en tv-distributør som YouSee, fordi regningen for de dyre rettigheder ender hos forbrugerne.

Ulf Lund, vicedirektør hos YouSee, siger til Børsen, at smertegrænsen er rykket tæt på med prisniveauet for TV 2 Sport - en kritik YouSee har luftet før - og måske ville det være mere rimeligt, "at sportsfans betalte 200 kr. om måneden", frem for at alle YouSees kunder skal bære byrden.

Den model afvises dog ikke overraskende af TV 2 Sport.

Styrker forretningen
Selv om fodbold-rettighederne kan blive værdisat så højt, at boblen kan briste for tv-selskaberne, er topfodbold fortsat noget, der kan styrke forretningen strategisk, ifølge Henrik Ravn, adm. direktør for SBS TV.

Johan Kleberg, adm. direktør for Canal Plus, påpeger desuden, at prisen i forbindelse med det seneste udbud af Superligarettigheder kun steg en anelse i forhold til forrige udbud, hvilket kan tyde på, at der ikke er lige så mange penge i markedet som tidligere. Det skriver Børsen.

- TBH

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs