MediaWatch

DR's penis-sketch vækker seer-vrede

Over 200 læsere har kommenteret en sketch, som fredag aften fandt sted under DR-showet Danmarks Indsamlingen. Her var sangeren Søren Rasted, TV 2-værten Anders Breinholt samt komikerne Lars Brygmann og Martin Buch blandt andet klædt ud som diverse dele af de mandlige kønsorganer. Det skriver Dr.dk. Det var for stærk kost for flere seere, som klagede over, at DR1 viste den slags ved et show, som også børn kunne se med på.

Over 200 læsere har kommenteret en sketch, som fredag aften fandt sted under DR-showet Danmarks Indsamlingen.

Her var sangeren Søren Rasted, TV 2-værten Anders Breinholt samt komikerne Lars Brygmann og Martin Buch blandt andet klædt ud som diverse dele af de mandlige kønsorganer. Det skriver Dr.dk.

Det var for stærk kost for flere seere, som klagede over, at DR1 viste den slags ved et show, som også børn kunne se med på.

Ansvarlig DR-redaktør Jesper Dein beklager, hvis nogle føler sig stødt over indslaget, men tilføjer, at det først blev sendt sent på aftenen.

"Det er noget vrøvl, at man ikke bør vise den slags på DR. Vi har tidligere vist både penis-sange og Ørkenens Sønner på kanalen," siger Jesper Dein til Dr.dk.

- TBH

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs