MediaWatch

Falske rygter: Stadig erotisk indhold på Viasat

I går forlød det, at Viasats erotiske indhold ville forsvinde efter relanceringen af TV1000-kanalerne, men det passer ikke, beroliger pressechef.

TV1000-kanalerne skal rebrandes og skifter navn til Viasat Film i hele Norden.

I den forbindelse rygtedes det i går i forskellige svenske medier, at det erotiske indhold om natten ville blive sløjfet. Men den historie afviser Viasat Danmark nu.

“Vores kunder vil fortsat have adgang til erotisk indhold. Den her rebranding ændrer ikke ved det faktum,” siger presseansvarlig Laila Kelp Rasmussen over for Ekstrabladet.dk.

“Viasat film sender ganske rigtig IKKE erotik, men kanalen sender kun i 22 timer, og så er der to timers erotisk indhold fra nul til to. Det ændrer man ikke,” siger Laila Kelp Rasmussen.

Penthouse HD overtager Viasat Film HD og garanterer dampende indhold i High Definition til natteravnene. På ikke-HD-udgaven af Viasat Film bliver der sendt erotik i almindelig kvalitet fra kanalen TVX, der overtager om natten.

Opsætningen gør det desuden nemmere for forældre at blokere for det erotiske indhold uden at måtte undvære filmkanalerne.

- CT

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs