MediaWatch

S og SF revser Yousee for kulturelt snæversyn

Yousees farvel til en lang række internationale radio- og tv-kanaler møder kritik fra S og SF’s medieordførere.

Hvis man vil se internationalt tv og har Yousee, må man fremover zappe forgæves gennem kanalerne. Danmarks største radio- og tv-udbyder lukker ned for en lang række af sine internationale kanaler – otte ud af 12 radiokanaler samt svenske SVT1, tyske ZDF og NDR. De sidste tre kanaler kan man dog stadig se, hvis man bliver YouSee Plus-kunde.

Men det er ikke et initiativ, der vækker begejstring hos S og SF.

“Jeg synes, der påhviler YouSee et meget stort kulturpolitisk ansvar, da de dækker en så stor del af befolkningens tv- og radio-udbud. Derfor er det stærkt problematisk, at YouSee fjerner netop vores nabolandskanaler. Man mister kanaler, der er vigtige for forståelsen af vores nabolande, noget der er med til at kitte os sammen og skabe større sprogforståelse,” siger medieordfører Mogens Jensen (S) til Politiken.

Medieordfører for SF, Holger K. Nielsen, er enig i kritikken.

“Det er et dårligt signal fra YouSee. Hvis det kan lade sig gøre, er vi åbne over for at stille krav til udbyderne i fremtiden.”

- CT

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs