MediaWatch

Esmann: Klare kriterier for kulturnyheder

TV 2 News’ satsning på kulturnyheder er positiv, men klare nyhedskriterier er nødvendige, hvis satsningen skal lykkes, mener journalist Frank Esmann.

Forfatter og journalist Frank Esmann bifalder, at DR og TV 2 satser stærkere på kulturjournalistik.

Sammen med sportsjournalistikken har kulturdækningen haft sit særlige reservat, hvor stoffet ikke er blevet behandlet lige så kritisk som andre stofområder, og det er positivt med et opgør med dette, skriver Frank Esmann i en kommentar på Information.dk.

Selvom DR har lavet talrige kulturprogrammer har DR “aldrig taget skridtet med aktualitet og nyheder på tv”, ifølge Esmann som tilføjer:

“Indtil TV 2’s nye satsning er alle veget tilbage for en så massiv, nyhedsorienteret tv-satsning, der nu tales om. Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Men let bliver det ikke. Det afgørende er et bredt, men ikke grænseløst kulturbegreb og klare nyhedskriterier.”

- TBH

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs