MediaWatch

Efterkritik: Occupy Wall Street – flamme eller fuser?

TV dækkede Occupy Wall Street-demonstrationerne lørdag forbilledligt, mener Lise Lyngbye, studielektor på Center for Journalistik, SDU, i ugens Efterkritik.

 

Efterkritikken er skrevet af Lise Lyngbye, der er journalist, master i retorik og formidling, og studielektor på Center for Journalistik, SDU.

 

Occupy Wall Street-aktionen er en af den slags begivenheder, der som et stearinlys, der ikke kan finde ud af, om det vil brænde eller ej, har stået og blafret i medierne siden sin spæde start. Vil bevægelsen udvikle sig, eller vil den brænde ud og gå over i glemslen uden nogen sinde at være blusset op?

Og sådan skal det være. Nyhedsmedierne skal vurdere og prioritere. De skal ikke slå døgnfluer stort op, men vente og se, hvor væsentlig begivenheden viser sig at være. Derfor har de holdt et halvt øje åbent og været parate til at slå til, når/hvis der kom skred i tingene.

Det gjorde der så lørdag den 15. oktober. Ifølge samme medier var der protestdemonstrationer i 951 byer i 82 lande, og som forventet var disse demonstrationer tophistorie i nyhedsudsendelserne på DR1 og TV 2 lørdag aften.

Og det kan de til perfektion, tv-nyhederne: vise seerne hvad der sker, når der sker noget af betydning i verden. Naturkatastrofer, krige og revolutioner bliver dækket sobert og nøgternt (nå ja, der var vist nogle undtagelser i Nordafrika tidligere på året, men det …). Også Occupy Wall Street-demonstrationerne lørdag fik en eksemplarisk dækning: billeder fra aktionerne i de mange byer suppleret med fakta. Ingen af tv-stationerne pustede historien om bilafbrændinger og vold i Rom op, men rapporterede nøgternt, hvad der skete. Godt gået. For det er jo det, vi vil have som tv-seere: Vi vil vide, hvad der sker af væsentlige begivenheder i verden. Vi vil naturligvis også have de afdækninger og afsløringer, journalister graver frem, men fra tv vil vi først og fremmest have at vide, hvad der sker. Desværre har afrapportering af begivenheder ikke prestige blandt journalister. De ’idestyrede’ nyheder regnes for finere. Jeg kunne godt ønske mig, at en saglig skildring af begivenheder kom højere op på journalisternes rangliste.

Men først på banen med nyheder om Occupy Wall Street-aktionen den lørdag var selvfølgelig web-aviserne, der er uovertrufne, når det handler om at skildre, hvad der sker lige nu. Her går det som bekendt hurtigt, og redigering er noget, man foretager undervejs. Sker der en fejl, kan man jo altid rette den, når man opdaterer. Det ses på sproget. For eksempel virker det sært at bruge ordet rammer om en demonstration, sådan som Jyllands-Posten gjorde i sin web-avis: ’har aktionerne allerede ramt byer i Asien og Australien’. En ulykke, en katastrofe, en sygdom kan ramme. Men har man nogensinde hørt noget godt ramme? I valget af dette ord framer JP demonstrationerne negativt, som ulykker.

Fra Epn.dk:



På politiken.dk har demonstrationen i Rom ’taget en vild og voldsom vending’. Fikst med bogstavrimene, men er de værdiladede adjektiver nødvendige? Berlingske.dk nøjes med at notere, at demonstrationerne i Rom udviklede sig voldeligt. Mindre fortolkende, mere nøgternt.

Fra Politiken.dk:



Fra B.dk: 



Og så er der jo papiraviserne, som på aktualitet halter uhjælpeligt efter de elektroniske medier. Heldigvis kender de efterhånden deres rolle. Occupy Wall Street-aktionen blev ikke – denne gang, i hvert fald – startskuddet til et folkeligt oprør. Så i erkendelse af, at demonstrationerne allerede var feset ud, inden søndagsaviserne kom på gaden, valgte deres redaktioner at nedtone begivenhederne. Og tak for det. Papir-avisernes rolle som nyheds-rapportører er slut. Fra papiret vil vi have baggrund, fordybelse, forståelse. Så nu venter vi på at få det i forhold til Wall Street-aktionerne. Hvis altså de viser sig levedygtige. Ellers kan det jo være lige meget.

Egentlig ville jeg have sagt noget pænt i dette afsluttende afsnit af efterkritikken. Men så kom Politiken på gaden tirsdag den 18. oktober med en kulturforside med overskriften Ved miss Mirrens knæ. Uden genre-deklaration. Man læser artiklen i den tro, at det er en reportage eller sådan noget, og så er det i virkeligheden en kommentar, hvis vinkel vist nok er, at det er for dårligt, at der skal komme en britisk skuespiller til Danmark for at overrække Nordisk Råds Filmpris – selvom denne vinkel fortaber sig i forfatterens refleksioner over Mirrens flæser, knæ og tatoveringer. Her vil jeg gerne indskyde en grundig vaccination: Jeg har intet imod Politiken. Tværtimod. Heller intet imod hverken skribenten eller den redaktionssekretær, der har ladet denne artikel gå igennem. De syntes måske, det var sjovt. Blot påpege, at det er under Politikens værdighed i det fruens år 2011 at omtale en hæderkronet skuespiller ved at beskrive hendes kjole, hendes knæ og et tatoveret X på hendes venstre hånd – uden at disse beskrivelser i øvrigt har noget som helst at gøre med artiklens vinkel. Så vidt jeg kan se, handler artiklen, kommentaren, eller hvad vi nu skal kalde den, mere om den skrivende journalist end om den begivenhed og de personer, der burde have haft hovedrollen. Om det er der kun ét at sige: spild af tid!



Politiken tirsdag den 18. oktober. Titel: Ved miss Mirrens knæ

Mere fra MediaWatch

Berlingske skipper papiraviser på helligdage - andre fastholder

Berlingske har skippet den trykte avis på helligdage, men andre vil fastholde printudgave viser MediaWatch-rundspørge. På længere sigt kan danske søndagsaviser på tryk dog være truede ifølge en medieforsker, fordi en stor del af indtægtsgrundlaget er forsvundet.

Tidligere EB-sportschef skifter ind hos Tipsbladet

Efter at være blevet opsagt som del af chefredaktør Henrik Qvortrups ændringer i Ekstra Bladets holdopstilling er avisens tidligere sportschef blevet en del af Tipsbladets kommentator-team som led i en digital oprustning. (Rettet)

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs