MediaWatch

Ejerskaber og konservatisme bremser medieudvikling

En benhård konkurrencementalitet samt fonds- og familieejerskab bremser konsolideringen på mediemarkedet, mener iagttagere.

Ligesom med vejret taler alle om mediefusioner og opkøb, men ingen gør for alvor noget ved det.

Sidste år seksdoblede 27 medievirksomheder deres driftsindtjening, men årsagen var dog primært massive besparelser frem for vækst, ifølge en Børsen-analyse. Og de strukturelle ændringer og udfordringer på mediemarkedet gør fusioner uundgåelige, mener flere iagttagere, som Mediawatch har talt med.

Erik Wilberg, professor på fra Handelshøyskolen BI i Norge, peger på en vis konservatisme i medieselskaberne.

“Flere og flere må søge alliancer - enten ved samarbejde eller opkøb. Det som bremser udviklingen er nok delvist økonomi og usikkerhed i markedet og en del uafklarede forhold omkring mediestøtte og moms på aviser. Vi kan heller ikke se bort fra en god del konservatisme,” siger Erik Wilberg.

Vil kun fusionere når bladdøden truer
Partner og medieekspert i PwC John G. Sørensen er heller ikke i tvivl om, at der vil ske konsolidering på mediemarkedet i nærmeste fremtid, men det bliver næppe med selskabernes gode vilje.

“Mindre spillere især på dagbladsområdet vil forsvinde enten ved at blive fusioneret med de store eller ved at lukke. Dyremose-udvalgets betænkning om mediestøtten kan dog ændre situationen for nogle af dem, men på den lange bane kan nogle af de mindre ikke klare sig hver for sig.”

Men eksperter har i årevis råbt på konsolidering, hvorfor er det så stadig ikke sket i omfattende grad?

“En af årsagerne er, at særligt dagbladssektoren er drevet af nogle andre motiver end profitsøgen. Hvis den havde været domineret af almindelige aktionærer, havde man gennemtvunget fusioner for længe siden, men de bliver tit ejet af fonde, der har politiske eller ideologiske motiver til at udgive bladene, og de er mere tålmodige end private investorer. Nu fusionerer man kun, hvis alternativet er, at man dør," siger John G. Sørensen og tilføjer: 

"Så længe mediehusene ikke laver for store underskud, er deres aktionærer tilfredse, mens man i andre selskabskonstruktioner normalt ville sige: “Se at få fusioneret, så I kan give noget afkast”. Men det ændrer ikke ved, at forbruget går over til digitale og elektroniske medier, og der drukner de små medier, for de kan ikke opretholde kundegruppen,” siger John G. Sørensen.

Han mener, at selskaber som Egmont, Bonnier og Sanoma dog heller ikke har fokus på opkøb på dagbladsområdet, fordi vækstmulighederne ligger på tv og digitale medier.

Fonds- og familieeje bremser udviklingen
Henrik Schultz, der er aktie- og medieanalytiker i Argo Securities er heller ikke imponeret over konsolideringstempoet i den danske mediebranche og peger ligeledes på ejerskabskonstruktionerne som stopklodser.

“Når der ikke er sket flere fusioner er den væsentligste forklaring fonds-, familie- og statseje i tilfældet TV 2. Ingen af delene behøver at være et problem, hvis det er aktive og kvalificerede ejere. Men i modsætning til børsnoterede selskaber, er der ingen aktionærer eller kapitalmarkeder, der kan presse dem. Og problemet med fondseje er, at man typisk hugger nogle regler i sten via en fundats, der sørger for, at der ikke kan ske store ændringer,” siger Henrik Schultz.

JP/Politikens Hus er dog resultatet af en fusion, og Egmont er en fondsejet international virksomhed med overskud. Ikke desto mindre bremser de ejerskabstper en mere radikal udvikling, mener Henrik Schultz.

“Det er uhyggeligt fristende for fondsbestyrelser at sætte sig på hænderne, for de vælger sig selv, men jeg er ikke sikker på, at det er så vældig dynamisk,” tilføjer han.

Børsnoterede selskaber kan købe for dyrt og skære for hårdt
Mecom, der ejer Berlingske Media i Danmark, er et eksempel på et børsnoteret medieselskab, der alligevel har det hårdt og eksempelvis trækkes med en gæld på cirka to mia. kr.

“Nej, det er ikke det bedste eksempel. I gode tider kan børsnoterede selskaber være fristet til at købe for meget og for dyrt. I dårlige tider skærer man måske for hårdt på omkostningerne. Men der er ingen tvivl om, at Berlingske-koncernen har fået ny dynamik ud af at være flyttet ud af A.P. Møller og Danske Bank-sfæren.”

Henrik Schultz anerkender ligesom John G. Sørensen, at der er grøde i konsolideringstendenserne.

“Generelt har der været en konsolidering på vej længe. Specielt i de små sprogområder som det skandinaviske er det svært for medieselskaberne at tjene gode penge målt med international målestok. Der er behov for at fordele store faste omkostningskategorier såsom distribution og teknologi på flere udgivelser eller kanaler, og det driver konsolideringen,” siger Henrik Schultz.

Hårde vilkår på det danske marked
Men den pressede økonomi til trods har det været småt med de større mediefusioner, selvom senest Horsens Folkeblad og VAF Medier har fusioneret i Jyske Medier efter nogle år med skuffende resultater.

“Lønsomheden i de danske dagblade samt på radio og tv er usædvanlig lav i forhold til andre lande. Det har ikke noget med finanskrisen at gøre, for det er en historisk tendens. Konkurrencesituationen på det danske marked er også unaturligt hård, og konkurrencementaliteten er meget barsk, man foretrækker at passe sig selv frem for at samarbejde. Danmark er samtidig det nordiske land, der har været hårdest ramt af branchetrends som faldet i avislæsning, og danskernes vilje til at betale for aviser er heller ikke høj. Samtidig presser en stor underskov af ugeaviser og gratisaviser annoncepriserne,” slutter Henrik Schultz.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs