MediaWatch

’Forbrydelsen’ høster tre krimi-priser i London

Til Crime Thriller Awards i London i weekenden blev ‘Forbrydelsen’ aftnens store topscorer og løb af med tre priser.

Ved weekendens filmfestival i London blev ’Forbrydelsen’ den helt store prisvinder. Ud over at vinde prisen som ’Bedste internationale tv-serie’ fik Sofie Gråbøl prisen for ’Bedste kvindelige skuespiller’, mens Ann Eleonora Jørgensen fik prisen for ’Bedste kvindelige birolle’.

”Det er helt fantastisk med ’Forbrydelsen’s gennemslagskraft i England. Vi er meget, meget stole over den anerkendelse. Og at nu også skuespillernes individuelle præstationer belønnes – i hård international konkurrence – er helt enestående. Søren Sveistrup og jeg glæder os på hele holdets vegne,” siger den nye dramachef Piv Bernth i en pressemeddelelse.

Med de tre prisen er ’Forbrydelsen’ nu oppe på at have høstet fem priser i Storbritannien, hvor serien har været vist på BBC4. Den 22. maj fik serien den eftertragtede BAFTA-pris for at være ’Bedste internationale dramaserie’ og i juni blev ’The Killing’, som serien hedder på engelsk, kåret som ’Bedste indkøbte program’.

- CT

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs