MediaWatch

Berlingske sætter hold til News-samarbejde

Berlingske Business har nu sat navne på de journalistiske kræfter, der skal være drivkræften i finanssamarbejdet med TV 2 News, der kom i stand kort før sommerferien. Det skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse. De nye på Business-holdet er: Casper F. Schrøder, der kommer fra en stilling som redaktør på Mandag Morgen - han er journalist og uddannet cand. mag i retorik.

Berlingske Business har nu sat navne på de journalistiske kræfter, der skal være drivkræften i finanssamarbejdet med TV 2 News, der kom i stand kort før sommerferien. Det skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse. De nye på Business-holdet er:

Casper F. Schrøder, der kommer fra en stilling som redaktør på Mandag Morgen - han er journalist og uddannet cand. mag i retorik.

Lykke Ogstrup Lunde, der er uddannet journalist og tidligere har arbejdet på Dagbladet Børsen/TV 2 Finans.

De to bliver ifølge Berlingske Media hovedkræfterne i de tre daglige finansmarked-analyser, som sendes fra Pilestræde og indgår i øvrigt i business.dk redaktionen.

Tre rekrutteret internt
Derudover kommer tre Berlingske Business-reportere til at arbejde tæt sammen med TV 2 Finans-redaktionen på Teglholmen i København, det gælder journalisterne Vibeke Daell Bjerrum, reporter på Berlingske Nyhedsmagasin, Heidi Joy Madsen, uddannet på Morgenavisen Jyllands-Posten og Nis Refslund Poulsen, der kommer fra en reporter-stilling på TV 2 Finans.

Berlingske Business-redaktionen skal levere børsnyheder i tre daglige direkte omstillinger fra studiet i Pilestrædes newsroom, samt levere løbende nyhedsfeed til nyhedstickeren under finansudsendelserne på TV 2 News og i øvrigt bidrage til dækningen af finansnyhederne.

I forbindelse med samarbejdet med TV 2 News forbedrer og udvider Berlingske også sit tv-nyhedsstudie, skriver koncernen, der satser på, at det nye samarbejde med TV 2 News indledes den 1. september.

- LR

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs