MediaWatch

Boxer TV tager MUX 8-udbud køligt

Der er lagt op til fornyet tv-kamp, når sendemulighederne i det sidste ledige tv-mux, MUX 8, skal udbydes i 2012 - som medieforligsparterne besluttede for få uger siden. Detaljerne om udbuddet er endnu uafklarede, men beslutningen - der måske nok var ventet - ligner alligevel en udetoneret bombe i markedet og en spand kold vand i hovedet på Boxer TV.

Der er lagt op til fornyet tv-kamp, når sendemulighederne i det sidste ledige tv-mux, MUX 8, skal udbydes i 2012 - som medieforligsparterne besluttede for få uger siden.

Detaljerne om udbuddet er endnu uafklarede, men beslutningen - der måske nok var ventet - ligner alligevel en udetoneret bombe i markedet og en spand kold vand i hovedet på Boxer TV.

Boxer TV, der på tredje år forsøger at drive en abonnementsforetning med digitalt tv, synes umiddelbart mest i farezonen ved udsigten til forandringer på det distributionsmarked, der henvender sig til husstande med almindelig antenne.

Godt for DTT platformen
Men Boxer TV's direktør Steen Ulf Jensen vil ikke ødelægge sommerstemningen med bekymrede spekulationer. Han finder, at et MUX 8-udbud til en kommerciel tv-aktør både er en rigtig og naturlig beslutning.

“Udbuddet sikrer konkurrencekraft og kan opretholde det konkurrencemæssige tryk på de etablerede distributører på kabel og satellit, og samtidig sikre DTT-platformen, der på sigt har behov for øget kapacitet til både HD og 3D,“ siger han.

Boxer TV bifalder også, at udbuddet bliver med valgfri teknologi, ikke mindst i lyset af de politiske krav til Boxer TV om, at der skal sendes mobilt tv (DVB-H) på MUX 6.

“Det viser klart, at den teknologiske udvikling ikke kan underlægges politiske strømninger. Det korrekte er at lade markedet afgøre, hvilke teknologier der lever eller dør,” siger Steen Ulf Jensen

Boxer-respons uafklaret
MUX 8-udbuddet - hvis udbudsmodel endnu er ukendt - er dog stadig en udfordring for Boxer TV, der ikke ved, hvad vej vinden blæser.

Er du overrasket over, at udviklingen tog den drejning; mange troede at politikerne ville forære mux8 til Boxer for at støtte jeres gatekeeper-forretning?

“Det har hele tiden været klart, at Boxer ikke havde en automatisk ret til MUX 8, så for os er det ikke en bombe.”

Forventer du nu, at Boxer i rent selvforsvar tvinges ud i et åbent skønhedsudbud om ét helt tv-mux, hvor modstanderne bliver alle aktører - undtagen DR, der udelukkes?

“Det er et forvaltningsspørgsmål, som kun Radio- og tv-nævnet kan svare på. Jeg vil kun kunne spekulere, og det vil nok ikke være så klogt.”

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs