MediaWatch

Anders Krab: TV 2 News vinderen ved ny aftale

Ligner samarbejdsaftalen mellem Berlingske Business og TV 2 den aftale, som Børsen havde med TV 2 - så er det først og fremmest TV 2 News, der vinder på parløbet - og ikke Berlingske. Det mener Børens adm. dir. og chefredaktør Anders Krab-Johansen, der var manden, der "slog op" med TV 2 omkring årskiftet efter cirka ti års samarbejde med TV 2 og TV 2 News om finansstoffet.

"Jeg vil først og fremmest sige tillykke med samarbejdet til begge parter, og jeg håber, at de får et godt samarbejde. Vi har været glade for vores samarbejde med TV 2 News, men vi synes ikke, at vi fik tilstrækkeligt med eksponering i forhold til de udgifter, der er forbundet med produktionen. Hvis aftalen ligner vores, så vil Berlingske også være underlagt de samme regler fra Radio og tv-nævnet, som vi var, og så vil de opleve samme begrænsninger," siger Anders Krab-Johansen med henvisning til, at Nævnets regler bl.a. siger, at der f.eks. ikke måtte stå 'Børsen' på bagvæggen i det studie, som Børsen sendte fra til TV 2 News. Reklameværdien i den tv-eksponering, samarbejdet giver, er altså for begrænset efter Anders Krab-Johansens mening.

"Hvis aftalen minder om vores, kommer Business til at bruge en række medarbejdere på et samarbejde, der dybest set promoverer TV 2 News og ikke Business."

Vil aftalen ændre styrkeforholdet mellem JP, Berlingske og Børsen på erhvervsområdet?

"Igen - jeg kender ikke aftalen, men ligner den vores, bliver Berlingske ikke styrket af samarbejdet. Det vil tværtimod kunne betyde en svækkelse, fordi de skal bruge medarbejdere på samarbejdet og dermed har færre ressourcer til erhvervsdækningen på de øvrige platforme. Men TV 2 News vinder noget tilbage og kommer mere med igen - bundlinjen er, at det er TV 2 News, der er vinderen her."

- LR

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs