MediaWatch

TV 2 lægger an til kommunikations-slag

TV 2 står med en større udfordring fra januar, når hovedkanalen skal opkræve et abonnement på 10-12 kroner pr. måned. Hertil skal lægges moms og distributøravance. Ikke alene undgår TV 2 næppe sure minder i de danske hjem - som kan føre til, at nogle husstande fravælger TV 2 for en tid. Men øvelsen er også en logistisk udfordring, der kan skabe forvirrede og vrede seere.

TV 2 står med en større udfordring fra januar, når hovedkanalen skal opkræve et abonnement på 10-12 kroner pr. måned. Hertil skal lægges moms og distributøravance.

Ikke alene undgår TV 2 næppe sure minder i de danske hjem - som kan føre til, at nogle husstande fravælger TV 2 for en tid. Men øvelsen er også en logistisk udfordring, der kan skabe forvirrede og vrede seere.

Derfor varmer TV 2 op til en informationskampagne, der skal sikre en gelinde overgang til abonnementsbetaling til januar. TV 2 vil selv igangsætte en række aktiviteter, mens andre aktiviteter gennemføres sammen med tv-distributørerne. Som omtalt på Mediawatch i går, har TV 2 på sidelinje knyttet mediabureauet Mediabroker til kampagnen

TV 2 ønsker ikke på nuværende tidspunkt at gå i detaljer med de aktiviteter, som først for alvor planlægges og søsættes efter sommerferien.

TV 2's bekymring gælder ikke et langvarigt seertab, men der er respekt for, at der skal arbejdes for at holde fast på alle husstande.

”Overgangen til abonnementsbetaling er meget væsentlig både samfundsmæssigt og økonomisk. Det er vi meget bevidste om, når vi arbejder med problemstillingen, men målet er helt klart: TV 2's public service-tilbud skal være tilgængelige i flest mulige danske hjem i løbet af 2012," siger fung. kommunikationschef Michael Hansen, TV 2.

Tusinder af seere skal hjælpes
Mere udfordrende for TV 2 er den logistikmæssige opgave, der opstår, når de ca. 300.000 husstande, som i dag modtager TV 2 via stueantenne, skal i kontakt med en af de mange distributører på tv-markedet – såfremt de fortsat ønsker at kunne se TV 2.

”Derfor er vi i tæt dialog med distributørerne om, hvordan vi sikrer et godt oplysningsniveau, så flest mulige danskere kan få adgang til TV 2 også efter januar,” siger Michael Hansen.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs