MediaWatch

SBS kritiserer - igen - pokalfodbold

Hvis Dansk Boldspil-Union (DBU) vil gøre sig forhåbninger om at få den samme pris for fodboldrettighederne til pokalturneringen, Ekstra Bladet Cup, skal kvaliteten styrkes markant, siger adm. direktør i SBS TV, Henrik Ravn.

Hvis Dansk Boldspil-Union (DBU) vil gøre sig forhåbninger om at få den samme pris for fodboldrettighederne til pokalturneringen, Ekstra Bladet Cup, skal kvaliteten styrkes markant, siger adm. direktør i SBS TV, Henrik Ravn.

”Klubberne prioriterer det ikke nok, som når Brøndby taber i Varde. Hjemmebanefordelen til lavere rangerende klubber er måske godt for den sportslige afvikling, men det er ikke godt for tv-rettigheden, fordi der mange steder ikke er lys på stadion, så kampene må afvikles uden for primetime.Vi har f.eks. måttet sende en kvartfinale mellem Hobro og FC Midtjylland kl. 16 om eftermiddagen. Hvis det kun er finalen, vi har betalt for at få ordentligt, er det i hvert fald for dyrt,” siger han til epn.dk.

Henrik Ravn efterlyser blandt andet bedre spilletidspunkter for kampene og ærgrer sig over, at årets finalekamp blev rykket.

Den kritik undrer i særlig grad DBU, som siger, at omlægningen af kampen har været kendt i over et år.

”Kritikken fra SBS tager vi direkte med SBS. De kender vilkårene, men jeg kan undre mig over, at de finder anledning til at lufte det offentligt,” siger DBU’s kommunikationschef Lars Berendt.

SBS, der sender pokalfodbold på Kanal 5 og på 6'eren har tidligere luftet kritik af pokalturneringens kvalitet som tv-produkt.

- SF
 

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs