MediaWatch

Asta Film får ny medejer

Den tidligere DR-producent, Michael Bille Frandsen, har købt halvdelen af Per Holsts selskab Asta Film, der nu vil satse yderligere på tv-serier.

Michael Bille Frandsen har netop købt halvdelen af Asta Film og indgået partnerskab med Per Holst, der etablerede Asta Film i 2002.

"Vi skal styrke Asta Film med flere intelligente film og tv-serier, der udfordrer et bredt publikum. Derfor sætter vi sammen det lange lys på og laver et spændende makkerskab – vi kan noget forskelligt men brænder begge for de store produktioner og de gode ideer, båret af stærke kreative kræfter," siger Michael Bille Frandsen i en pressemeddelelse.

Michael Bille Frandsen har i syv år været producent i Danmarks Radio tv-drama, hvor han blandt andet producerede 'Den Serbiske Dansker', 'De Udvalgte' og 'Ørnen'. Han har også stået i spidsen for tre sæsoner af Robinson Ekspeditionen til TV3.

Asta Film har blandt andet produceret film som 'Jungledyret Hugo 3' og 'Max Pinlig'. I øjeblikket udvikler selskabet spillefilm og tv-serier af instruktørerne; Lotte Svendsen, Nicolo Donato, Michael Hegner, Lisa Ohlin og Uffe Trust.

- TBH

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs