MediaWatch

DR2 vil være folkeuniversitet

Med satsningen 'Danskernes Akademi' lancerer DR2 en række forelæsninger fra forskningsmiljøerne.

DR2 lancerer i det nye år en ny programflade på tværs af tv og internet, der dagligt byder på forelæsninger om alt fra filosofi til ernæring i 'Danskernes Akademi'.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Danskernes Akademi sendes på DR2 mandag-torsdag kl. 14 - 16, og har sit eget website på dr.dk/akademi. Hvert tv-program har sit eget tema, som behandles gennem forelæsninger med nogle af de mest vidende forskere indenfor emnet, fra såvel universiteterne som landets øvrige forskningsmiljøer, kombineret med samtaler, interviews samt danske og udenlandske dokumentarer, som supplerer og perspektiverer dagens emne.

"Det er en oplagt opgave for en public service-kanal som DR2 at sætte sig i spidsen for Danskernes Akademi, som forhåbentligt kan udvikle sig Danmarks største folkeoplysningsprojekt. Vi ser det som vores opgave at åbne den fond af viden, der skabes i forskningsmiljøerne for befolkningen. Universiteterne har pligt til at formidle deres viden til befolkningen. Og i befolkningen er der et begær efter viden. Med daglige udsendelser på DR2 og et stort site på dr.dk kan vi gøre en unik indsats for folkeoplysningen," siger DR2's kanalchef, Arne Notkin.

Danskernes Akademi er et samarbejde mellem DR, universiteterne, de øvrige forskningsinstitutioner og andre vidensformidlere og indvies mandag den 11. januar kl. 14.00 med bl.a. andre med sociologen Henrik Dahl og astrofysikeren Anja Andersen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere