MediaWatch

Mere fleksibilitet til britisk-baseret tv

De kommercielle britiske tv-stationer vinder mere fleksibilitet som følge af en liberalisering. Det åbner nye muligheder i spillefilm og i aktualitetsprogrammer for bl.a. TV3 og SBS.

De kommercielle britiske tv-stationer vinder mere fleksibilitet som følge af en liberalisering. Det åbner nye muligheder i spillefilm og i aktualitetsprogrammer for bl.a. TV3 og SBS.

Ændringen træder kraft den 1. september og er del af en deregulering af tv-området og forenkling af reglerne.

Tv-stationer kan snart vise reklamebreaks hvert 30. minut i spillefilm, frem for hvert 45. minut.

Annoncører kan for første gang komme ind i dokumentarprogrammer, aktualitetsprogrammer og religiøse programmer, der er under 30 minutter i varighed. Den britiske instans Ofcom har vurderet, at de gamle regler kan have begrænset visningen af visse programmer.

Ofcom har også løftet den regel, der siger at der skal være 20 minutter mellem hvert break. Maksimum mængden af reklamer eller antallet af breaks er der dog ikke ændret på.

Når de britiske regler lempes, er det også en håndsrækning til alle tv-kanaler under TV3 og SBS TV, der oplinker fra London. I alt seks tv-kanaler. Dertil kommer MTV og Discovery

TV3s direktør Jesper Grønholdt vurderer, at man ikke vinder flere reklameminutter, men til gengæld får mulighed for at prioritere placeringen af breaks anderledes - primært i spillefilm.

"Det er svært at give et sikkert estimat, men vi forventer at øge vort varelager med ca én procent," siger han.

SBS-direktør Henrik Ravn er på linje med sin MTG kollega:

"Det er næppe noget, der kommer til at betyde det helt store i indeværende år. Det er selvfølgelig rart, at vi har mere fleksibilitet i reklameafviklingen i spidsbelastningsperioder, da tv-reklamerne bookes meget ujævnt over året. Der er ikke tale om en revolution, men mere om en mulighed for tv-stationerne til at sikre, at den tid, der må bruges på reklame, kan bruges mere optimalt."

Næste skridt i dereguleringen af de britiske regler offentliggøres i efteråret og kan meget vel vække mere interesse, for de handler bl.a. om en regulering af det tilladte antal reklameminutter.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs