MediaWatch

TV Trend: TV 2 afmatning er historisk

TV 2-programfladens generelle afmatning vækker forundring på bureau.

TV 2-programfladens generelle afmatning vækker forundring på bureau.

TV 2s hovedkanal når endnu et lavpunkt i sidste uge med en kommerciel share på 41 procent (21-50) Det er det laveste niveau i nyere tid.

Mere signifikant er, at TV 2 aldrig tidligere har haft en længere periode, hvor man har været presset ned, som det er sket i 2008.

"TV 2 har aldrig i de 16 år, vi har målt seertal elektronisk, haft et længere forløb, her cirka to måneder, hvor man er nede i det niveau. Det værste er, at vi ikke aner hvorfor," siger Michael Jensen, Tv-reseacher på Mediaedge:cia.

Han henviser til, at det ikke umiddelbart er til at identificere, hvor seerne svigter. Der er tale om en generel afmatning for TV 2-fladen. Han gør dog også opmærksom på, at flere og flere kommercielle kanaler måles, og derfor vil share niveauer falde hos de gamle aktører.

"TV 2 har ikke haft programmer i fladen, der rykker op over én mio. seere," konstaterer bureauet. TV 2-programmer som 'Gi mig fem', 'Byen hvor kvinderne gik' og 'Den hemmelige Millionær' er tre typiske, gode primetime projekter efter TV 2 modellen, der burde bygge share hver aften, men programmerne ligger alle et par hundredetusind seere under det, TV 2 kunne forvente.

Når det gælder 'Varm på is' var det et udmærket forsøg på at følge op på 'Vild med dans' succesen, som blot løb ind i langt stærkere konkurrence.

"Har TV 2 mistet håndelaget, eller er TV 2s programbrand en anelse svækket i den brede befolkning - vi ved det ikke," siger Michael Jensen, der forudser at TV 2 er nødt til at rykke ud med dramaserier for at flytte andele.

Mediaedge:cia vil gerne stille med en del af forklaringen: Der skal gives kredit til TV 2s kommercielle konkurrenter, som de seneste år gradvist har skruet op for programinvesteringer med en del nye egenproduktioner. Samtidig har en række mindre stationer som f.eks. Discovery og National Geographic Channel samt TV 2 News og TV2 Sport taget andele fra de større kanaler.

Carats TV Director var for en uge siden ude med meget kritiske bemærkninger om TV 2s programledelse, men det kan Mediaedge:cia ikke følge.

"TV 2 har ikke problemer med at levere sine kampagner, og det er vores primære fokus," oplyser Michael Jensen.

 

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Udsigt til delvis genåbning, nye chefredaktører på TV 2 News og Jyllands-Posten, en kommende streamingtjeneste og planer om vækst blandt flere. Få overblik over ugens gang i Mediedanmark.

Annoncører afviser regeringens lempelse af kviklånslov

Regeringens ændring af kviklånsloven, der bl.a. skal holde hånden under lokale idrætsforeningers sponsorater, får en kold skulder af Danske Annoncører og Markedsførere under Dansk Erhverv, der vil have gjort op med loven.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs