Disney-chefer iscenesatte oprør mod den nu afsatte chef

Ifølge kilder tæt på sagen har der været en hemmelig kampagne for at vælte Bob Chapek, skriver Financial Times.
Bob Chapek nåede af være topchef for Walt Disney Company i 33 måneder. | Foto: Mario Anzuoni/REUTERS/Ritzau Scanpix
Bob Chapek nåede af være topchef for Walt Disney Company i 33 måneder. | Foto: Mario Anzuoni/REUTERS/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Højstående Walt Disney-ledere har i de seneste uger ført et oprør mod topchef Bob Chapek, hvilket har resulteret i, at han er blevet afsat og erstattet med forgængeren Bob Iger, ifølge folk tæt sagen. Det skriver Financial Times.

Den hemmelige kampagne for at vælte Bob Chapek, der begyndte i sommers, kom efter, at den nu afgående administrerende direktør har mistet tilliden hos mange medlemmer af sit tophold i løbet af 33 tumultariske måneder ved roret i medieimperiet.

”Mange mennesker, herunder særligt Iger-loyalister, henvendte sig til bestyrelsen og fortalte, at de følte sig marginaliserede,” fortæller person med kendskab til sagen.

Dråben var Disneys indtjening den 8. november, hvor Chapek rapporterede, at selskabets streamingforretning havde tabt 1,5 mia. dollar i det seneste kvartal. Tre dage senere annoncerede Chapek endvidere jobnedskæringer og fortalte personalet i en e-mail, at ledelsen ”bliver nødt til at træffe svære og ubehagelige beslutninger.”

Disneys aktie er faldet næsten 40 pct i år, efter at selskabet og andre har brugt milliarder på at konkurrere i streaming, hvilket har vist sig at være en dyr og mindre rentabel forretning end kabel-tv og biograf.

Aktierne i Walt Disney steg dog med 6,3 pct. mandag ovenpå et håb fra investorerne om, genansættelsen af Bob Iger, der er en af de mest berømte mediechefer i USA, kan løfte moralen og øge afkastet i selskabets dyre streamingenhed.

Overraskende comeback til 71-årig topchef sender Disney-aktien i vejret

Disneys topchef stopper omgående efter planer om besparelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også