MediaWatch

Disneys topchef stopper omgående efter planer om besparelser

Disneys tidligere topchef fra 2005 til 2020 vender tilbage på posten for en toårig periode, oplyser Disney.

Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Bob Chapek stopper som topchef i Disney med omgående virkning, og det bliver Robert Iger, der overtager posten.

Det skriver underholdningskoncernen i en pressemeddelelse ifølge det amerikanske medie CNBC.

Iger var topchef fra 2005 til 2020, hvor Bob Chapek overtog posten.

Men blot to år senere har Bob Chapek forladt posten, og i meddelelsen lyder det, at Robert Iger tiltræder med øjeblikkelig virkning.

Ændringen kommer, få dage efter at Bob Chapek sagde, at han har planer om at gennemføre besparelser i selskabet, skriver CNBC.

Planerne lød blandt andet på ansættelsesstop og afskedigelser.

”Vi takker Bob Chapek for hans tjeneste i Disney i løbet af hans lange karriere - herunder at have navigeret selskabet gennem de hidtil usete udfordringer i løbet af pandemien,” siger Susan Arnold, der er bestyrelsesformand i Disney, i meddelelsen.

”Bestyrelsen har konkluderet, at mens Disney tager hul på en tiltagende kompliceret periode, hvor branchen forandrer sig, er Robert Iger i en unik position i forhold til at føre selskabet gennem denne afgørende periode.”

8. november kom Disneys regnskab for fjerde kvartal. Regnskabet viste, at Disney er lykkedes med at skaffe 12,1 millioner nye abonnementer til streamingtjenesten Disney+.

Dog er omkostningerne til selskabets streamingafdeling mere end fordoblet det seneste år.

I meddelelsen for Disney fremgår det, at Robert Iger har sagt ja til at fungere som topchef i to år. Han har desuden fået mandat til at finde en arvtager i tæt samarbejde med selskabets bestyrelse.

Ifølge CNBC er Robert Iger en vellidt figur i Disney. Han stod blandt andet i spidsen, da Disney overtog Pixar og Marvel.

Begge dele ses som store succeser, der har tjent mange penge til Disney.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs