MediaWatch

TV 2-reporter i Qatar afbrudt på live-tv

TV2’s Rasmus Tantholdt blev afbrudt af lokale sikkerhedsfolk, mens han var direkte igennem i nyhedsudsendelse.

Foto: Jacob Ehrbahn

Sikkerhedsfolk afbrød TV2’s Rasmus Tantholdt, da han var live igennem fra Qatars hovedstad Doha tirsdag klokken 17.

Det skriver TV 2 tirsdag aften.

Rasmus Tantholdt og fotograf Anders Bach blev bedt om at slukke kameraet, fordi de lokale sikkerhedsfolk ikke mente, at de havde tilladelserne til at filme i det offentlige rum.

”I har inviteret en hel verden til at komme her. Hvorfor må vi ikke filme? Det er et offentligt sted,” siger Rasmus Tantholdt ifølge TV 2 til sikkerhedsfolkene.

Undervejs i transmissionen truer sikkerhedsfolkene blandt andet med at ødelægge TV 2’s kamera.

”De er bange for, at nogle af de her ting kommer frem. Min oplevelse efter at have rejst i 110 lande rundt omkring i verden er, at jo mere beskidt vasketøj, man har i kælderen, som man ikke ønsker at vise frem, jo sværere er det for os journalister at rapportere. Det er det, vi oplever her,” siger Rasmus Tantholdt ovenpå hændelsen til TV 2.

TV 2 skriver, at deres hold i Qatar efterfølgende måtte vente en halv time, hvorefter sikkerhedsfolkenes chef kom og fortalte sine folk, at TV 2 havde styr på tilladelserne til at filme i det område.

”Og så fik jeg næsten en undskyldning. Dog ikke helt. Men jeg fik et krus med granatæblejuice, så måske var det en form for undskyldning. De er i hvert ikke vant til, at der er en fri presse til stede i deres land,” siger Rasmus Tantholdt.

Sent tirsdag aften skriver TV 2-reporteren så på Twitter, at Qatars internationale mediekontor samt Qatar Supreme Committee, som står bag tilblivelsen af slutrunden, har undskyldt for episoden.

VM i Qatar begynder søndag, hvor værtslandet åbner turneringen mod Ecuador.

Det danske mandskab rejste tirsdag afsted til Qatar. De spiller første kamp tirsdag den 22. november mod Tunesien.

VM-slutrunden løber frem til den 18. december.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs