Netflix planlægger ekstraregninger for ulovlig deling af konto

Under præsentationen af Netflix’ resultater for tredje kvartal konkretiserede selskabet sine planer for at kradse flere penge ind fra brugere, der deler deres adgang med andre.
Foto: Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix

Streamingtjenesten Netflix vil fra begyndelsen af 2023 slå ned på de af selskabets 223,1 mio. abonnenter, der deler login til tjenesten med andre ikke-betalende brugere. Det skriver mediet recordere.dk på baggrund af Netflix’ regnskabspræsentation for tredje kvartal.

Sanktionen bliver et automatisk pålagt tillæg til betalende abonnenters regning for hver ekstra bruger, der anvender deres login. Hvordan det teknisk bliver afgjort, at det er en anden bruger, der logger ind, er Netflix-ledelsen ikke gået i detaljer med endnu ifølge mediet.

Strafmekanismen er dog blevet testet i Latinamerika, hvor man i de seneste måneder har pålagt et tillæg på 25 pct. af abonnementsprisen per delt login, men det står endnu ikke klart, hvornår i 2023 tiltaget bliver rullet ud i andre Netflix-markeder.

I regnskabet kunne Netflix efter et par skuffende kvartaler meddele sine aktionærer, at kundebasen igen var i vækst. I tredje kvartal fik streamingtjenesten 2,4 mio. nye kunder, og har således 223,1 mio. på verdensplan.

Netflix har igangsat en række initiativer, efter første halvår af 2022 bød på streamingtjenestens første kundefrafald i et årti. Foruden at øge sin indtjening per abonnent gennem det nævnte tiltag mod password-deling vil streamingselskabet lancere en billigere abonnementsmodel med reklamer. Udrulningen af det reklamefinansierede abonnement begynder i november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også